Oprørt L&F-formand om nye kvælstofkort: Det kan betyde afvikling i nogle områder

L&F-formand Søren Søndergaard er uforstående overfor, at nye data vender op og ned på kvælstofindsatsen. Nogle steder må landmændene føle sig til grin, mener han. Samtidig er formanden dybt bekymret for de områder, der bliver hårdest ramt.

"For nogle vandoplande er det her lig med afvikling af landbruget".

Sådan lyder det fra en uforstående og kritisk formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der forholder sig til de nye kvælstofkort, regeringen internt har fremlagt for Folketingets partier.

Kortene viser et markant ændret behov for kvælstofreduktioner landet over, hvor indsatsen skal skrues op på Bornholm og i Midt- og Vestjylland og ned i Nordjylland og Sønderjylland.

"Det er fuldstændig uforståeligt på flere måder. Dels at det kommer nu og ikke i februar, hvor de gik i gang med at forhandle landbrugsaftalen. Der burde de data have været klar. At de her forandringer, som er så markante, kommer nu, gør forhandlingsforløbet kaotisk", siger Søren Søndergaard og fortsætter:

"Samtidig er det med til at svække tilliden til systemet og myndighederne, at det kan ændre sig så meget fra én vandplan til en anden. Vi landmænd kan ikke forstå de her regler, og hvorfor de kan blive ændret så markant".

"Det her understreger igen, at der er brug for second opinion af hele tilgangen til kvælstofområdet".

må føle sig til grin

Hos L&F regner man på livet løs på, hvad de nye indsatsbehov kommer til at betyde for de landmænd, der ligger i områder, hvor indsatsen bliver skærpet betragteligt.

"De tal, vi har set, er skræmmende, fordi man nogle steder kigger ind i en fordobling af et reguleringstryk, som vi allerede kæmper med i forvejen. Måske det ikke er så voldsomt, når man kigger på et landsgennemsnit, men lokalt står man til at blive virkelig hårdt ramt", siger Søren Søndergaard og tilføjer:

"Samtidig må man føle sig lidt til grin i områder, hvor indsatsbehovet nu forsvinder. Der kan man få en mistanke om, at man har kæmpet med en indsats, der var overflødig".

Her tænker formanden blandt andet på Nordjylland, hvor man i flere år har kæmpet med at nå at så efterafgrøder til tiden, og nu står kravet til at forsvinde fra 2027.

rammer husdyrproduktionen

Det er på den målrettede regulering, hvor regeringen lægger op til at skrue op for indsatsen i 2026 og 2027, så der skal reduceres 6.500 ton kvælstof mod 3.500 ton kvælstof i dag.

Da det for nogle landmænd er umuligt at etablere flere efterafgrøder, er der kun braklægning og kvotereduktion tilbage, hvis man fortsætter den nuværende reguleringsmodel, forklarer Søren Søndergaard.

Overfor LandbrugAvisen understreger landbrugsminister Rasmus Prehn (S) dog, at man arbejder på at lave en ny model, men det er endnu uvist, hvordan den skal se ud.

"Det, regeringen har præsenteret indtil videre, betyder, at der ikke bliver økonomi i at drive de arealer, der bliver hårdest ramt. Det er områder med stor husdyrproduktion, og det vil ramme råvaregrundlaget til mejerierne og slagterierne", siger Søren Søndergaard og fortsætter:

"Jeg tror grundlæggende, at de fleste landmænd er okay med at så en efterafgrøde der, hvor man ikke har en vinterafgrøde. Det er bare helt misforstået, at man kan skrue op for indsatsen, uden det får store økonomiske konsekvenser".

giver ingen mening

En ting, formanden også har hæftet sig ved, er man nu laver den ændring, at fordelingen af efterafgrøder skal ske på hele landbrugsarealet, ikke kun afgrødegrundarealet.

Det betyder konkret, at der blandt andet skal laves efterafgrøder på græsmarker.

"Ifølge Aarhus Universitet er der en udvaskning på 20 kg N pr. ha fra græsmarker, og man skal nogle steder reducere udvaskning med over 20 kg N pr. ha. Det vil sige, at de skal reducere mere, end de udleder, og det giver jo ingen mening", siger Søren Søndergaard.

De blå partier siger klart, at de ikke kan leve med det her - frygter du, at positionerne er så langt fra hinanden, at man ikke kan lande en bred aftale?

"Vi har brug for en bred aftale, men jeg vil kraftigt opfordre til, at partierne sætter spørgsmålstegn ved, om det her nu også er fagligt korrekt og holder fast i forhandlingerne", siger L&F-formanden.

Emneord

Landbrugsaftale 2021 , politik , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle