Opsang til britiske soholdere: Stram op - kuldstørrelse er 10 procent under EU-snit
Britiske soholderes effektivitet ligger fortsat et godt stykke under EUs standarder, viser ny rapport.

En ny rapport fra InterPig - en sammenslutning af organisationer fra lande med en betydelig svineproduktion - konkluderer, at effektiviteten af Storbritanniens svineproduktion halter bagefter. Det skriver det britiske netmedie pig-world.co.uk.

Selvom de britiske svineproducenter i løbet af 2016 lykkedes med at hæve antallet af fravænnede grise med to procent fra 24,83 til 26,2 grise pr. årsso, er der endnu langt til de førende EU-lande.

Ifølge rapporten ligger Danmark på en førsteplads med 32 fravænnede grise pr. årsso, efterfulgt af Belgien og Holland, som begge ligger på 30. For InterPig landene er gennemsnittet 27,53.

Også på parameteren levendefødte halter briterne efter med 12,5 grise pr. kuld i snit mod et EU-snit på 13,8 grise pr. kuld.

Fald i produktionsomkostningerne

Når de britiske svineproducenter alligevel har formået at opretholde en konkurrenceevne, skyldes det et betydeligt fald i produktionsomkostningerne målt i pund.

Faktisk var Storbritannien, ifølge rapporten, det eneste EU-land til at registrere et fald i de samlede omkostninger målt i forhold til EU-landene - og dermed rykker briterne fra en anden til en sjette plads målt på omkostninger. 

Svineproducent: Tidlig fodring i farestalden giver bonus i klimastaldenSvin Onsdag 6. december 2017 · 10:51

De lavere produktionsomkostninger er alene resultatet af et fald i det engelske pund efter Brexit. Overfor euroen lå pundet 11 procent lavere i 2016 end i 2015.

Foderpriserne i Storbritannien fulgte med pundet og faldt således med syv procent pr. kilo svinekød mod en stigning i EU i snit på fire procent pr. kilo. 

Ifølge pig-world.co.uk er lave omkostninger ikke nok i fremtiden, hvis briterne skal kunne opretholde  konkurrenceevnen. Det er derimod helt nødvendigt for sætte fokus på forbedre so-produktiviteten i staldene.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle