Forskere ved Statens Serum Institut har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der potentielt kan spille en vigtig rolle i forståelsen af resistens mod antibiotika.
I 2011 og årene der fulgte blev MRSA-bakterien beskrevet som en, der kom fra køer og smittede mennesker.
Men et nyt studie fra Statens Serum Institut viser, at det ikke passer.
Bakterien er over 200 år gammel og stammer i stedet fra pindsvin, hvorfra det har spredt sig til husdyr og mennesker. Det skriver Ritzau.
"Vi kan vise, at MRSA er over 200 år gammel og har været til stede i vilde pindsvin i al den tid", siger seniorforsker ved Statens Serum Institut Jesper Larsen, som har ledet undersøgelsen.
I sig selv vil undersøgelsen "ikke ændre verden", som Jesper Larsen udtrykker det.
Men det kan måske give anledning til nye undersøgelser af blandt andet antibiotikaresistens.
Før studiet var den gængse opfattelse nemlig, at MRSA opstod i cirka 1960. Det vil sige, cirka et år efter at man var begyndt at bruge det antibiotika, der hedder methicillin, som MRSA-bakterierne er resistente over for.
Men med studiet, der viser at den antibiotika-resistente bakterie MRSA er meget ældre, end vi hidtil har troet, kan man stille spørgsmålstegn ved, om det kun er vores øgede brug af antibiotika, der har ligget til grund for den stigende antibiotikaresistens.
For studiet viser, at resistensen også kan opstå naturligt.
Pindsvin med svamp
På pindsvinene bor der en svamp, som producerer penicillin. For at kunne leve på overfladen af pindsvinene har svampen været nødt til at være resistent over for methicillin.
Dermed har der i over 200 år været MRSA-bakterier på overfladen af pindsvinene, forklarer Jesper Larsen.
Antibiotika-resistens er, når medicinen antibiotika mister evnen til at dræbe eller hæmme væksten af bakterier. Problemet med resistente bakterier er, at de er svære at bekæmpe. Dermed kan de nemmere sprede sig.
Fundet af MRSA-bakterien på pindsvin ændrer ved den opfattelse af antibiotikaresistens, som vi indtil videre har haft.
Den er med andre ord ikke opstået i mennesker som følge af vores brug af antibiotika til behandling af infektioner.
"Hidtil har man antaget, at der var en meget stærk korrelation mellem vores forbrug af antibiotika, som startede i 1940’erne, og så forekomsten af antibiotikaresistens. Det er der selvfølgelig også".
"Der er ingen tvivl om, at antibiotikaforbruget spiller en væsentlig rolle for den krise, vi har nu med resistente bakterier. Men vores studie viser, at de her resistente bakterier måske har fået deres resistensgener fra andre bakterier, der lever i naturlige miljøer som vilde dyr, jorden eller lignende steder", siger Jesper Larsen.
Hvis man kan forhindre, at de naturligt opståede resistensgener spreder sig fra for eksempel vilde dyr til menneskebakterier, så er det et godt våben, der sammen med et lavere forbrug af antibiotika kan bruges under antibiotikakrisen, mener Jesper Larsen.
Ifølge forskerne bag studiet giver opdagelsen ikke grund at frygte pindsvin i haven. For det er yderst sjældent, at mennesker får infektioner med bakterierne.
Studiet er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature.
/ritzau/
