Betalt indhold af BASF

Optimal bekæmpelse af knoldbægersvamp

En sund god rapsafgrøde med mange sideskud og et stort udbyttepotentiale har typisk en lang blomstringsperiode. Hermed øges risikoen også for angreb af knoldbægersvamp, hvor perioden med nedfaldne kronblade er risikotidspunktet for infektion af knoldbægersvamp.

I 2015, 2016 og 2017 blev der stedvis set meget kraftige angreb af knoldbægersvamp i vinterrapsen.

  • I 2017 var der op til 75% angrebne planter i ubehandlet i et forsøg ved Dronninglund
  • I 2016 var knoldbægersvamp mest udbredt i Sønderjylland
  • I 2015 var det de Himmerlandske rapsmarker, der blev ”hærget” af knoldbægersvamp

Et nyligt afsluttet studie med fokus på smittetryk og spredning af knoldbægersvamp (Nicolai. Ø. Wagner, Landbo Limfjord) konkluderer, at det er så godt som umuligt at forudsige hvor, hvornår og hvorfor, der kommer store angreb.

Sporer af knoldbægersvampen er altid til stede i luften. Den udløsende faktor for angreb af knoldbægersvamp, ser således ofte ud til at være vejret i og omkring blomstring. Med fugtigt og ustadigt vejr og en lang blomstringsperiode, er der stor risiko for angreb.

Sporefrigivelse fra knoldbægersvampens hvilelegeme


 

Brug SDHI-holdige midler

Sidste års Landsforsøg med bekæmpelse af svampesygdomme i raps viste klart, at der nu bør ske et skifte til SDHI-holdige midler. Timingen er meget vigtig.

Den optimale løsning er en splitsprøjtning med kørsel i st. 63 med en opfølgning ca. 14 dage senere, så rapsen er beskyttet i hele blomstringsperioden.

Satser du kun på én sprøjtning, bør den ligge senest i st 63-65. Sats på at sprøjte i st. 63, og lad udviklingen afgøre en eventuel opfølgning.

Merprisen for et SDHI-holddigt midler er maksimalt 150 kr/ha, og med den effektforskel der er, vil det være hasard ikke at anvende dem, når man har valgt at behandle rapsen.

I landsforsøget fra Dronninglund i 2017, med meget kraftige angreb af knoldbægersvamp, ses hvordan produkterne med SDHI har en bedre effekt end de ældre midler uden SDHI. I ubehandlet var der 76% angreb af knoldbægersvamp. I forsøget blev der opnået en effektiv bekæmpelse og meget store merudbytter med et nettomerudbytte på 1580 kg frø for en splitbehandling med Efilor og Pictor Active, og 1220 kg frø for 0,7 l/ha Pictor Active som enkeltbehandling.

Svampemidlet til raps

Til denne sæson er Pictor Active blevet godkendt til svampebehandling i rapsen. Det består af 150 g/l boscalid (kendt fra bl.a. Viverda) og 250 g/l pyraclostrobin (kendt fra Comet Pro). En kombination af et stærkt SDHI og markedets bedste strobilurin. Boscalid har god effekt på knoldbægersvamp, gråskimmel og phoma, og pyraclostrobin på skulpesvamp (alternaria) og forstærker effekten på øvrige svampesygdomme. Pyraclostrobin har en forgrønnende effekt, der sikrer en mere ensartet afmodning af afgrøden samt en forøget tolerance overfor tørkestress.

Dronebillede af Landsforsøg fra Dronninglund. Som det ses på dette dronebillede, så er der stor farveforskel parcellerne imellem og dermed forskel på knoldbægersvamp angrebene, og den måde hvorpå rapsen afmodner.


Pictor Active er specialudviklet til raps og har en hurtig indtrængningsevne og enestående regnfasthed. Det har stor betydning for effekten i fugtige år med hyppige byger.

Man kan ikke spare sig til et højt udbytte. Indsatsen i rapsen har allerede kostet over 7.000 kr/ha, men det kan være dyrt at spare det sidste for et mindre effektivt svampemiddel. Ved svampebekæmpelse bør man anvende en stærk løsning.

Faktaboks

Anbefaling:

Strategi med en sprøjtning:

0,6 - 1,0 l/ha Pictor Active i fuld blomst - stadie 63-65

 

Strategi med split sprøjtning:

1. Split: 0,5-0,7 l/ha Pictor Active (20 % blomstring - stadie 63)

2. Split: 0,3-0,5 l/ha Pictor Active (10-14 dage senere)

Der må maksimalt anvendes 1 l/ha pr. sæson.

Emneord sponsoreret, BASF, knoldbægersvamp, raps

Betalt indhold af BASF

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.