Optimer dit kraftfoder med alternativt protein

»Spørgsmålet er, hvem der skal overbevises: Er det koen, landmanden eller konsulenten?«

Sådan spørger Klaus Beier, produktchef for kvæg hos ATR Landhandel, lidt drillende som invitation til firmaets stand til en snak om foderoptimering.

»Opgaven i øjeblikket handler om at optimere mest muligt, så der kommer flest kg mælk ud billigst muligt. Derfor skal man optimere sin kraftfoderration og tilbyde de råvarer, som er prismæssigt mest fordelagtige frem for at bruge det, man plejer at bruge. I ’gamle dage’ kostede sojaskrå kun 125 kr., så der brugte man altid sojaskrå og rapskager. Nu koster sojaskrå 250 kr. pr. 100 kg, hvis man stadigvæk bruger sojaskrå og rapskager, er der god grund til at stoppe op og tænke på, om man kan optimere sit tilskudsfoder i forhold til markedspriserne, for mælken er jo desværre ikke steget i pris,« uddyber han.

Med de aktuelle priser på gængse proteinkilder som sojaskrå og rapskager er der god grund til at stoppe op og overveje alternativer som majsbærme og palmekage, påpeger han.

De to bruges allerede med godt resultat i en række ATR-blandinger, og palmekage er generelt meget brugt i Europa.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle