Optimisme i Tyskland: Kæmpe svineudbudspukkel kan reduceres markant

Coronaen giver fortsat problemer i Tysklands slagterisektor, men der er udsigt til en væsentlig reduktion i udbudspuklen af slagteklare grise.

Flere af Vions slagterier i Tyskland er ramt på kapaciteten som følge af udbrud af coronavirus. 

På slagteriet i Perleberg har man tidligere været nødt til at reducere slagtningerne, men disse er nu på vej op igen. Siden er Vions slagteri i Crailsheim ramt ind i samme udfordringer, men ifølge Danske Svineproducenter er der trods problemerne med slagtekapaciteten udsigt til, at den meget omtalte udbudspukkel af slagteklare grise kan reduceres væsentlig i de kommende uger.

Puklen har blandt andet bidraget til, at det har været sværere at afsætte smågrise til det tyske marked, fordi slagtesvineproducenter ikke har kunnet komme af med deres slagtesvin til slagtning - og dermed ikke har haft plads til nye smågrise i deres stalde.

I det lys fortsætter den tyske slagtesvinenotering på uændrede 1,19 euro pr. kg svarende til 8,87 kr.

På kødmarkedet i Europa meldes om stabile priser, og ifølge Danske Svineproducenter forventer de fleste markedsinteressenter med, at priserne fortsætter på den måde resten af måneden. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle