Afsætningen af okse- og kalvekød går så godt, at Himmerlandskød igen opjusterer sin notering.
Der er en ubalance i markedet med større efterspørgsel efter okse- og kalvekød end markedet kan honorere. Derfor skal landmandens notering også stige.
Det er logikken hos Himmerlandskød, som i denne uge opjusterer sin notering for alle kategorier med 20 øre pr. kg.
I sin ugentlige markedsberetning begrunder Himmerlandskød prisstigningen med et lavt slagtetal i Europa og på verdensplan, som giver lavere udbud end efterspørgsel.
Samtidig oplever slagteriet god efterspørgsel på hjemmemarkedet, fordi påsken er nært forestående. Efterspørgslen efter de dyrere udskæringer er ligeledes stor i detailledet.
Den nyligt offentliggjorte genåbningsplan giver også en spirende optimisme hos restauratørerne, som venter at kunne åbne for udendørsservering fra 21. april