Opturen for fødevarepriserne er fortsat ind i det nye år

De fleste fødevarerpriser var i januar stigende, og særligt sukkerpriserne har taget et hop opad med en stigning på hele 9,9 procent. Mælk- og kød-markedet står dog stille.

FN's fødevareorganisation, FAO, har i januar registreret stigninger på de fleste fødevarer.

FAO's Food Price Index er i januar steget med 2,1 procent. Prisniveauet er det højeste siden februar 2015.

Opsvinget skyldes en stigning i de internationale sukker priser, samt kraftige stigninger i eksportpriserne for korn samt vegetabilske olier. Markederne for kød og mejeriprodukter er fortsat stabile.

Stigning i kornpriserne

For kornpriserne var der i januar tale om en stigning på 3,4 procent. Priserne for stort set alle store kornafgrøder er styrket i januar. Stigningen i hvedepriserne skyldes primært bekymringen over dårligt vejr og mindsket vinterhvedeareal i USA. Stigningen i majs afspejler en stærk efterspørgsel, samt usikkerhed om produktionen i Sydamerika.

De internationale rispriser steg sammen med forventningen, om at vigtige købere er tilbage på markedet. Kombineret med mindre eksport ud af Indien, som følge af statslige indkøb, styrker det prisen.

Vegatebilsk Olie stiger forsat

Indekset for vegetabilsk olie steg med 1,8 procent i januar. Det er tredje måned, at indekset stiger. Stigningen er forsat drevet af palmeolien, hvilket skyldes bekymringen over den lave produktion i Sydøstasien, samt lave globale lagerbeholdninger. Rapsoliepriserne er også steget, hvilket skyldes lave forsyningsudsigter for 2016/17, og sojaoliepriserne faldt med forventningerne om rigelige globale forsyninger, trods afgrødenedjusteringer i USA og Argentina.

Mælkeprisen uændret

Mælkeprisen lå stabilt i januar. Det er sket ovenpå stigningen på 50 procent fra maj til december. Mange store indkøbere har sikret tilstrækkelige forsyninger i de forudgående måneder, hvilket lægger en dæmper på handlen.

Kødpriserne gik lidt ned 

Priserne for kød var i januar nærmest uændret. En stigning i noteringerne for oksekød blev opvejet af at fald i fårekød, samt et mindre fald for fjerkræ og svinekød. Det er tredje måned i træk, at prisen på fårekød falder, hvilket skyldes de mange slagtninger, der er i øjeblikket. Faldet i svine- og fjerkrækød er ligeledes et udtryk for generelle rigelige forsyninger samt stabil efterspørgsel.

Sukker stiger forsat

Sukkerindekset var i januar steget 9,9 procent. Den kraftige stigning i de internationale sukkerpriser skyldes primært forventerningerne om en lav sukkerproduktion i 2016/17.  

 

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle