'Ordet er Frit' skrives af et fast panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Steffen Husted Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
Gang på gang bliver landbrugets og fødevareerhvervets samfundsbetydning vurderet af eksperter og forskere, og resultaterne af vurderingerne kan variere. For mig er der dog ingen tvivl om, at landbruget og fødevareerhvervet har en stor samfundsmæssig værdi, som vi skal undgå at skylle ud med badevandet.
Senest har vi diskuteret effekten af indførelsen af en ensartet afgift for landbruget. Ifølge det Økonomiske Råds rapport vil en afgift på 1.200 kr. pr. kg CO2 fjerne 14.500 fuldtidsstillinger - omregnet til ca. 19.000 personers daglige arbejde i landbruget, fødevareerhvervet og den agroindustrielle branche. En afgift vil tvinge CO2-udledningen ned for at komme tættere på den målsatte CO2-reduktion, men uden at have et alternativ parat.
Afgiften vil betyde tab af arbejdspladser, fordi teknologien ikke er lige så langt fremme som de politiske ambitioner. Og hvorfor mon, hvis det eneste greb vi kender, er hammeren? CO2- afgiften kommer til at ’spænde markedet for klimaets vogn’, som Lars Gårn Hansen, en af vismændene bag rapporten, formulerer det, og effekten kommer til at ramme vores samfund skævt. Mange tusind arbejdspladser vil forsvinde fra landdistriktskommuner, hvor landbruget og fødevareerhvervet har en betydningsfuld beskæftigelseseffekt.
Hårdest kommer det til at gå ud over Tønder, Lemvig, Vesthimmerland og Ringkøbing-Skjern Kommuner i form af arbejdspladser, som forsvinder permanent. Og i det regnskab hjælper det ikke, at der opstår nye arbejdspladser i Aarhus, Odense eller Hovedstadsområdet, som man har hørt nogle forsøge at nedtone konsekvenserne med.
Jeg kan i hvert fald garantere, at de effekter, der er på beskæftigelse og indtjening lokalt, og som er med til at genere lokalt forbrug og lokale skatteindtægter, har KÆMPE betydning både kommunalt og regionalt. Tabet af arbejdspladser inden for erhvervene vil medføre fraflytning og en demografisk udvikling, der vil være ødelæggende i disse kommuner.
Det kan betyde yderligere skævvridning af vores samfund, hvis ikke konsekvenserne bliver fulgt op af betydelig understøttelse for at komme effekterne i møde. Det kan komme til at koste en ny kommunal udligningsordning og et øget behov for, at samfundet skal løbe endnu stærkere for at finansiere kommunernes tab.
Dernæst er der det enkelte landbrugs- og den enkelte virksomheds økonomi samt hele produktionsværdien af de indtægter, som landbruget, fødevareerhvervet og den agroindustrielle branche henter hjem til Danmark som følge af stor eksport til omverden. Har det ikke længere en samfundsmæssig betydning?
Vi kan gøre meget for den grønne omstilling, og vi skal gøre meget for den grønne omstilling. Men vores sammenhængskraft som land er for dyr en pris at betale for at flytte produktionen fra ét land til et andet.
Landbrug og fødevareerhverv er en stor del af Landdistriktsdanmark, om det så varetages af udenlandsk eller indenlandsk arbejdskraft. Arbejdet skaber værdi, og de mennesker, der varetager arbejdet, skaber værdi i kraft af deres tilstedeværelse i lokalområde, på skoler, via indkøb og som naboer.
I stedet for at lade nogle få erhverv – og ditto kommuner – om at tage regningen på vegne af en hel nation, bør vi investere i landbruget og i fødevareerhvervene, så vi kan kan tage førertrøjen i den grønne omstilling nationalt og globalt.
Det er blindt at tro, at markedet uden hjælp kan opfinde den dybe tallerken og redde vores planet. Vi har allerede en lang række potentialer at trække på. I stedet for at skære i dem skal vi investere i dem for at sikre, at vi får endnu større samfundsmæssig gavn af både landbrug, fødevareerhverv og den agroindustrielle branche.
