Regler for efterafgrøder indført af Venstre selv skulle være fulgt op med mere fleksibilitet, erkender partiets landbrugsordfører, der dog forklarer det med et regeringsskifte.
De nuværende regler for efterafgrøder, som landbruget og en række Venstre-folk har kritiseret vidt og bredt i de seneste dage, er indført af partiet selv.
Det var under daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i 2019, at man forsøgte at gøre reglerne mere fleksible for, hvornår efterafgrøderne skulle være i jorden.
Det lykkedes at gøre det mere fleksibelt, men der følger stadig et kvotetræk med, når man sår afgrøderne mellem 20. august og 7. september, og det er dét, der bliver kritiseret.
"Vi står fuldstændig ved, hvad vi indførte dengang, hvor vi efter nogle år med dispensationer forsøgte at gøre reglerne mere fleksible", siger landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) og fortsætter:
"Det arbejde skulle være fulgt op med mere fleksibilitet og flere alternativer for landmændene, men det nåede vi aldrig, fordi der kom et valg og et regeringsskifte i juni 2019".
skulle følges op
Som svar på kritikken fra de mange Venstre-folk har regeringens landbrugsordfører Anders Kronborg (S) henholdt sig til, at det var Ellemann-Jensen, der indførte reglerne.
Senest har Kronborg fundet et svar fra den daværende minister fra februar 2019, hvor det fremgår, at hvis fristen for efterafgrøder udskydes, vil effekten falde.
"Det lader til, at det, Rasmus Prehn siger, er meget identisk med det, du sagde, da du selv var minister?", skriver Anders Kronborg i et længere indlæg på Facebook, der er stilet til Jakob Ellemann-Jensen.
Erling Bonnesen, har Anders Kronborg ikke en pointe i, at det er jeres egne regler, I kritiserer så hårdt?
"Nej, det har han ikke, for vi sagde allerede dengang, at det, vi indførte, skulle følges op med en yderligere indsats. Vi kritiserer, at den nye minister åbenbart har ladet det arbejde gå i stå, og derfor skal vi nu have et samråd, hvor vi beder ham komme i gang med det samme", siger Erling Bonnesen.
Men I lavede nogle regler, som så har vist sig at være utilstrækkelige?
"Vi lavede nogle regler, som især kom dem til gavn, der ikke brugte hele deres gødningskvote. Til dem passer reglerne fint, så de er ikke utilstrækkelige. Men det er også lavet ud fra, at det var første skridt, og at det skulle følges op".
teorien tæller
I svaret fra daværende minister Jakob Ellemann-Jensen fra 2019 skriver ministeren jo, at effekten falder, når man sår efterafgrøderne senere - anerkender du det?
"Ifølge de teoretiske bereninger, som man så kan diskutere om holder i praksis, så falder effekten, ja. Men så må man finde flere muligheder og alternativer for landmændene", siger Erling Bonnesen.
Adspurgt, hvad det så er for alternativer, Venstre peger på, har landbrugsordføreren tre konkrete initiativer.
Han foreslår, at efterafgrøder, der er sået senere, skal blive stående længere, ligesom han mener, at man bør kunne bruge af opsparede efterafgrøder fra tidligere år.
Det må man på nuværende tidspunkt kun med de pligtige efterafgrøder, men ikke med de målrettede, som tit giver problemerne.
Det tredje er nitrifikationshæmmere i gylle, som Bonnesen ser som et godt virkemiddel også.
