Fødevare- og Landbrugsminister Rasmus Prehn fremhæver endnu engang, at man er ved at kigge på en ny reguleringsmodel for kvælstofudledningen i landbruget. Det betyder, at landmændene må vente på svar.
"Det svar er hverken fugl eller fisk".
Sådan lyder reaktionen fra Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen, efter at landbrugsminister Rasmus Prehn (S) skriftligt har besvaret nogle spørgsmål, Bonnesen rejste i kølvandet på en specifik historie i LandbrugsAvisen.
Historien i avisen handlede, hvordan mælkeproducenterne Asmus og Gunnar Forum på baggrund af regeringens oplæg til et nyt kvælstofkort kan imødese et krav om 81 pct. efterafgrøder - noget, de umuligt kan leve op til.
Erling Bonnesen krævede svar på flere af de problemstillinger, der blev rejst i artiklen - deriblandt, at regeringens oplæg tilsyneladende betyder, at ikke bare enkelte, men "mange gode landbrug må lukke".
Derudover søgte han svar på de overvejelser regeringen gør sig med baggrund i de konsekvenser, som regeringens oplæg vil medføre.
Ministerium: Må vente til 2023/24
I svaret fremgår det fra ministeren, at "det er vigtigt, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i reguleringen, og at landbrugerne gives en mulighed forat levere ad frivillighedens vej", og "at regeringen i de igangværende landbrugsforhandlinger har foreslået at udvikle en ny og mere omkostningseffektiv reguleringsmodel, hvis indfasning der tages endelig stilling til i 2023/24".
Netop planerne om en indfasning af en ny reguleringsmodel har Fødevareministeriet flere gange nævnt som forklaringen på, hvorfor Fødevareministeriet på trods af forhøjede krav til kvælstofreduktioner helt har fravalgt at regne på konsekvenserne.
Forklaringen gentages i ministersvaret til Erling Bonnesen. Her står, at det samlede billede først kendes i 2023/24, og at det derfor med en ny reguleringsmodel vil "se anderledes ud end i dag".
Vil ikke regne på konsekvenser
Det er ikke første gang, at ministeren afviser at bevæge sig ud i mere specifikke og konkrete drøftelser af konsekvenserne af det nye kvælstofkort. Og da Landbrug & Fødevarer regnede sig frem til, at det vil koste 14.000 landbrugsrelaterede job, afviste ministeriet tallene - dog stadig uden selv at komme med et bud.
Ifølge Bonnesen er det imidlertid en presserende udfordring, og de berørte landmænd kan ikke bruge det til noget, at de skal vente til 2023/24 og en ny model, før de får svar.
"Det kan man som landmand ikke bruge til noget i praksis. De har krav på at vide, hvordan de skal planlægge de kommende sæsoner", siger Erling Bonnesen, der efterlyser klare linjer, som han ridser op på denne måde:
"På de aerealer, hvor der skal drives landbrug, skal det kunne drives for fuld kraft og afgrøderne skal have den gødning, der er behov for", siger han.
"Så er det fint, at der kan være andre arealer, som man udtager af driften - vi har i vores landbrugsudspil også foreslået udtagning af lavbundsjorde - og på de arealer kan man bruge dem skovplatning, biodiversitet og andre formål. Der kan man tage gødning ud, men altså på arealer, der ikke længere skal drives", siger han.
