Ordfører: Sprøjteforbud handler også om følelser

Selvom vi i Danmark har nogle af verdens skrappeste godkendelsessystemet for sprøjtemidler, er det vigtigt at kunne skabe ro og tryghed omkring drikkevandet. Derfor er et forbud nødvendigt, mener Erling Bonnesen.

En aftale i balance. Sådan beskriver miljøordfører fra Venstre Erling Bonnesen det nye forbud om at sprøjte nær boringsbære beskyttelsesområder.

Han glæder sig nemlig over, at de berørte landmænd bliver kompenseret behørigt, men erkender, at forbuddet også handler om at skabe ro og tryghed for resten af befolkning.

"Fagligt har vi noget af det bedste drikkevand og nogle af de skrappeste godkendelsessystemer af sprøjtemidler i verden, men vi politikere må også se på den politiske virkelighed, hvor flere er blevet bekymrede for drikkevandet", siger Erling Bonnesen og fortsætter:

"Med den her aftale får vi skabt ro og tryghed omkring vores drikkevand for resten af befolkningen. Så det handler også om følelser, når vi laver sådan et forbud. Selvom jeg må sige, at debatten på området til tider har været skinger og kørt ud af en tangent".

Alligevel mener han, at aftalen er i balance, fordi hensigten er, at tiltaget skal være økonomisk neutralt for landmændene.

"Og til slut er det glædeligt, at vi får lavet en bred aftale, der betyder, at der tryghed på området på længere sigt", siger Erling Bonnesen.

Aftalen er indgået mellem regeringspartierne, Venstre, Liberal Alliance, Konservative 

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle