Organisationer: Nye ejendomsvurderinger kan blive stopklods for udbygning af solceller

L&F er gået sammen med Dansk Erhverv og Green Power Denmark om et opråb: En konsekvens af de nye ejendomsvurderinger kan blive manglende tempo i udbygningen af solceller og grøn energi.

Hvis man skal sikre, at landmænd fortsat vil stille jord til rådighed for solceller, er det nødvendigt at gentænke en del af de nye system for ejendomsvurderinger.

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og Green Power Denmark i et fælles debatindlæg i Altinget.

Her forklarer interesseorganisationerne, at praksis i dag er, at man beskatter jord under solceller og andre energianlæg særskilt og til en højere sats end almindelig landbrugsjord. 

Det er typisk firmaet, der forpagter jorden til opstilling af solceller, der bærer den højere beskatning, hvilket gør det attraktivt for landmændene at lægge jord til energi-projekterne. 

Men fremover ser det ifølge organisationerne ud som om, det nye system for ejendomsvurderinger kan betyde, at ikke kun jorden under solcellerne, men også resten af ejendommen, kan risikere at blive omkategoriseret til erhverv - og dermed får et højere skattetryk. 

- Landbrug med meget vedvarende energi kan derfor risikere at skifte kategori fra landbrug til erhverv, hvis Vurderingsstyrelsen ikke mener, at der er nok landbrug i forhold til for eksempelvis solceller, skriver L&F, Dansk Erhverv og Green Power Denmark.

Og det kan få flere jordejere til at vælge solcelleparker fra.

Ny model

Det er ikke første gang, der rettes kritik mod den ny vurderingsmodel. Kritik fra flere sider fik i starten af maj skatteministeren og forligskredsen bag ejendomsvurderingsloven til at justere centrale dele af loven.

Det betød blandt andet, at der blev oprettet en særlig vurderingskategori for naturejendomme, og at overgangsordning bliver markant mere robust og vil dække stort set alle i ordningen frem til et eventuelt salg.  

60 hektar solceller

Omkategoriseringerne vil dog stadig medføre udfordringer for nogle landbrug.

Benedikte Boisen Rolighed, der er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer forklarer til LandbrugsAvisen, at baggrunden for bekymringen er afsnit 5.8.2. i styresignalet fra Vurderingsstyrelsen. 

Her fremgår det, at ejendomme med solcelleparker "hovedsageligt" skal bruges som landbrug for fortsat at blive kategoriseret som en landbrugsejendom.

- Og det er dét, der er svært at sige, for hvad er: "hovedsageligt landbrug"? Hvor meget skal der til for at det tipper over? Det er den uklarhed, der især kan ramme større jordbrug, fordi det ofte er dem, der lægger store arealer til solcelleparker, forklarer Benedikte Boisen Rolighed.

I styresignalet er der blandt andet et tænkt eksempel med en ejendom på 100 hektar, hvoraf 60 procent er udlagt til solcellepark. Resten af ejendommen og bygningerne "understøtter landbrugsmæssig drift", men drives ikke som direkte landbrug, da der er udlagt en større sø og vådområder. Da der heller ikke er husdyrproduktion på ejendommen, vil dem fremover blive kategoriseret som en erhvervs- og øvrig ejendom.

Det vil give store udfordringer, mener organisationerne, selvfølgelig på grund af det stigende skattetryk, men det vil også sende nogle landmænd ud i ulige konkurrence med andre landmænd, der kan producere fødevarer med en lavere beskatning, lyder det.

Organisationerne mener derfor, at man skal beholde den nuværende model med særskilt beskatning. 

- Usikkerheden vil bremse incitamentet til at stille landbrugsjord til rådighed for udbygning af vedvarende energi. Det er vores klare vurdering, at det ikke kan have været den politiske intention med den nye ejendomsvurderingslov eller styresignalet, lyder det i debatindlægget.

Det skal dog understreges, at der endnu ikke er set en konkret vurdering af en større landbrugsejendom med solcellepark.

/kold

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle