Otte Dronningborg og 11 Nuffield traktorer hjælper til i hveden

Flere gange om året mødes medlemmerne i en fynsk klub for gamle traktorer og mejetærskere. Blandt andet klubbens fotograf Anniqa Pedersen, hvis hobby er at se maskinerne i aktion.

Otte Dronningborg mejetærskere, 11 Nuffield traktorer og en Massey Ferguson og fire kornvogne. 

Der var fut i maskineriet en søndag i august ved Askeby, da den fynske Nuffield Klubben Søndersø tog hul på den årlige nostalgi og kunne høste hvede med klassiske maskiner.

Det var planlagt at komme igennem 32 hektar hvede, som klubben havde lånt af landmanden Ove Eriksen. En tæt og høj hvede viste sig at være tung at få igennem cylinderen, hvorfor de fremmødte måtte trække lidt ud i bredden for at få flere omdrejninger på tærskeværket.

Nogle gange røg der en rem af, fordi strået lagde sig ud over skærebordskanten, fortæller 40-årige Anniqa Pedersen, der er fotograf i klubben.

"Det er min store hobby at se maskinerne ude i marken, når de høster, pløjer eller kører roer op. Jeg elsker at filme, fordi jeg kan lide at komme tæt på og sætte det hele sammen", fortæller hun.

Samler selv på veteraner

Sammen med sin far, der også er medlem i klubben, har hun en privat samling på 18-20 traktorer. Herunder har Anniqa Pedersen et par Dronningborg mejetærskere og to Allis Chalmers ED40 traktormodeller. 

"Jeg er født med interessen, hvor min far altid har haft det", siger hun.

På billederne er klubben i gang med den store test af de forskellige maskiner, som de mødes flere gange om året. Blandt andet var hendes far i færd med at høste hvede i en Dronningborg 600 med en Nuffield 460 traktor foran.

Med billederne deltager Anniqa Pedersen i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle