Otte nye smittede: Hver syvende minkfarm er nu ramt af corona

I alt 166 danske minkfarme er nu testet positiv for covid-19.

Over hver syvende danske minkfarm er nu smittet med covid-19.

Det viser den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen onsdag eftermiddag. Her fremgår det, at i alt 166 danske minkfarme nu er testet positiv for coronasmitte.

Det er otte flere end tirsdag, hvor i alt 158 farme var konstateret smittet og 17 flere end i mandags, hvor 149 farme var konstateret smittet.

Derudover er yderligere 20 minkbesætninger fortsat under mistanke og bliver testet for smitte. Det er samme antal som de seneste dage, hvilket vidner om, at der hele tiden kommer nye farme til, som skal testes for smitte.

Af de 166 smittede besætninger er 32 nu blevet aflivet, oplyser Fødevarestyrelsen. Derved er det lykkedes Fødevarestyrelsen at aflive otte besætninger siden mandag.

Antallet af smittede farme stiger med mellem seks og ni farme hver dag, hvilket er hurtigere end Fødevarestyrelsen kan nå at aflive dem. Fødevarestyrelsen har dog tidligere udtalt, at man satser på at nå op på at aflive 100.000 mink hver dag.

Tidligere i dag kom det frem, at den første farm i Holstebro Kommune, som kaldes Danmarks minkcentrum, er blevet smittet. Ifølge DR er der 111 minkfarme i Holstebro Kommune. Det svarer til hver tiende i landet.

Smitten fordeler sig således på de ramte kommuner:

  • Hjørring Kommune: 41 smittede farme
  • Frederiksenhavn Kommune: 33 smittede 
  • Jammerbugt Kommune: 33 smittede 
  • Thisted Kommune: 14 smittede (+1)
  • Brønderselv Kommune: 16 smittede (+4)
  • Aalborg Kommune: 9 smittede 
  • Ringkøbing-Skjern Kommune: 8 smittede (+2)
  • Læsø Kommune: 3 smittede 
  • Vesthimmerland Kommune: 3 smittede
  • Ikast-Brande Kommune: 2 smittede 
  • Esbjerg Kommune: 1 smittet farm
  • Vejle Kommune: 1 smittet farm
  • Struer Kommune: 1 smittet farm 
  • Holstebro Kommune: 1 smittet farm (+1)

Derudover undersøger Fødevarestyrelsen farme i både Herning, Lemvig og Vejen kommuner.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle