Over én krones forskel: Tyske omkostninger matcher ikke mælkeprisen

En tysk opgørelse viser, at mælkeprisen er langt fra at dække omkostningerne til mælkeproduktion.

Hvis man skal tælle alle omkostninger ved at producere mælk med, er det en underskudsforretning. For hvert kg mælk er der en negativ difference på 1,12 kroner.

Det viser en tysk opgørelse over produktionsomkostningerne ved mælkeproduktion. Opgørelsen er publiceret af European Milk Board.

I den seneste opgørelsesmåned, juli, lå omkostningerne ved at producere ét kg mælk på 46,95 eurocent. Mælkeprisen lå på 31,24 eurocent. Omregnet ved dagskurs svarer det til omkostninger på 3,73 kroner pr. kg mælk og en mælkepris på 2,33 kroner pr. kg mælk med fire procent fedt og 3,4 procent protein.

Ifølge European Milk Board er de tyske produktionsomkostninger til mælkeproduktion steget med 14 procent siden 2015.

Alene i år er produktionsomkostningerne steget med én eurocent pr. kg mælk fra januar til juli og den tyske mælkepris er i samme periode faldet med to eurocent.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle