Fleksibilitet og forenklinger er en del af EU-kommissionens nye reformforslag - ifølge kommissionen selv.
Fredag fremlagde EU-kommissionen officielt deres bud på en reform af EU’s landbrugspolitik fra 2021-2027. Udspillet har været lækket og indeholder ikke de store nyheder.
For dansk landbrug vil det betyde, at der er cirka 250 mio. kr. mindre årligt fra EU – målt i faste priser, hvilket betyder at tabet reelt er større i forhold til nutidspriser.
EU-kommissionen kalder det selv en forenkling for landbruget.
Fleksibilitet
Medlemsstaterne får mere fleksibilitet til at vælge, hvordan de anvender landbrugsstøtten, hvilket giver dem mulighed for at skræddersy programmer, der passer bedre til de udfordringer, som landbrugere og landdistrikter står overfor.
Medlemsstaterne vil også få mulighed for at flytte 15 procent af deres landbrugsstøttetildelinger mellem direkte betalinger og landdistriktsudvikling
Der sikres lige vilkår for medlemsstaterne ved hjælp af at medlemslande der vil flytte rundt på støtten skal lave strategiske planer over hele perioden og de skal godkendes af Kommissionen for at sikre at de er forenelige med det indre marked.
Mere målrettet støtte
Direkte betalinger vil fortsat udgøre en vigtig del af politikken og dermed sikre landbrugerne stabilitet og forudsigelighed.
Små og mellemstore bedrifter, som udgør størstedelen af EU’s landbrugssektor, og hjælp til unge landbrugere vil komme i første række. Kommissionen vil fortsat arbejde for at opnå en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger mellem medlemsstaterne ved hjælp af ekstern konvergens.
Derudover vil der ske følgende:
De direkte betalinger til landbrugerne nedsættes fra og med 60 000 EUR (godt 447.000 kroner, red.), og der fastsættes et loft på 100.000 EUR (745.000 kroner, red.) per bedrift. Omkostningerne til arbejdskraft tages fuldt ud i betragtning.
Dette tiltag skal sikre en mere rimelig fordeling af betalinger. Små og mellemstore bedrifter vil således modtage mere støtte pr. hektar end tidligere.
Medlemsstaterne vil skulle afsætte mindst to procent af deres direkte betalinger til at hjælpe unge landbrugere med at etablere sig. Dette tiltag suppleres af finansiel støtte til landdistriktsudvikling i form af forskellige foranstaltninger, der skal fremme adgangen til jord og overdragelse af jord.
Mere miljø og klima
Klimaændringer, naturressourcer biodiversitet, levesteder og landskaber er medtaget i de fælles EU-målsætninger, der er foreslået i dag.
Indkomststøtten til landbrugere er allerede knyttet til anvendelsen af miljø- og klimavenlige landbrugsmetoder, og i henhold til den nye fælles landsbrugspolitik vil landbrugerne skulle gøre endnu mere ved hjælp af såvel obligatoriske som incitamentsbaserede foranstaltninger
Direkte betalinger vil være betinget af øgede miljø- og klimakrav.
Hver medlemsstat vil skulle tilbyde økoordninger til støtte for landbrugere, der gør mere end blot at overholde de obligatoriske standarder og krav. De vil skulle finansieres med en andel af tildelingen til direkte betalinger.
Mindst 30 procent af den nationale tildeling til landdistriktsudvikling vil skulle afsættes til miljø- og klimaforanstaltninger.
40 procent af den fælles landbrugspolitiks samlede budget forventes at bidrage til klimaindsatsen.
I tillæg til muligheden for at overføre 15 % mellem søjlerne vil medlemsstaterne få mulighed for at overføre yderligere 15 % fra sølje 1 til søjle 2 (fra hektarstøtte til landdistriktspuljen, red.) til udgifter til klima- og miljøforanstaltninger (uden national medfinansiering).
Øget brug af viden og innovation:
Den moderniserede fælles landbrugspolitik skal udnytte de nyeste teknologier og innovationer og dermed hjælpe såvel landbrugerne ude på marken som de offentlige forvaltninger.
10 miliiarder euro skal bruges på forskningsprogrammet Horisont Europa, der skal afsættes til forsknings- og innovationsprojekter inden for fødevarer, landbrug, landdistriktsudvikling og bioøkonomi
Medlemsstaterne vil blive tilskyndet til at bruge big data og nye teknologier til kontrol og overvågning (f.eks. til verifikation af bedrifternes størrelse ved hjælp af satellitoplysninger med henblik på direkte betalinger), hvorved behovet for kontroller på stedet reduceres betydeligt.
Desuden øges indsatsten for at digitalisere landområderne, f.eks. gennem udvidelse af bredbåndsadgangen i landdistrikterne, hvorved livskvaliteten i disse regioner vil blive øget, og der bidrages yderligere til den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne.
De næste skridt
Phil Hogan, kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne, mener at det nye forslag er en forenkling af landbrugspolitikken.
»Dagens forslag giver medlemsstaterne mere indflydelse, sikrer en mere modstandsdygtig landbrugssektor i Europa og øger landbrugspolitikkens miljø- og klimaambitioner«, sagde han ved præsentationen.
Kommissionen håber, reformen kan vedtages i 2019.
