Overgaard Gods går ind i øko-grovvarehandel

Overgaard, som er både på Roskilde Dyrskue og ved LMO’s Øko-Plantetræf ved Hammel den 8. juni, har opnået autorisation til at handle med økologiske afgrøder.

Overgaard har nu opnået autorisation til at handle med økologiske afgrøder.

Det sker med baggrund i, at mange landmænd i disse år lægger om til økologisk drift.

"Vi er glade for nu også at kunne handle med de stadigt flere økologiske landmænd. Også når det drejer sig om økologiske afgrøder, vil vi benytte os af vort enkle og overskuelige afregningssystem, der tager udgangspunkt i engrosvilkår," siger Ejvind Andersen, ansvarlig for økologien hos Overgaard, i en pressemeddelelse.

Han føjer til, at firmaet er til stede i hele Danmark, og at netværket også strækker sig til det øvrige EU.

"Vi vil servicere både den økologiske planteavler og den økologiske husdyrbruger, som står og mangler foderkorn til sine dyr. I den rolle vil vi tilbyde at klare alt det praktiske - lige fra udtagning af prøver af kornet i planteavlerens lager, til det er tippet af hjemme på køberens bedrift," fortæller Ejvind Andersen.

Også køb og salg i andre lande

"Desuden vil vi også både købe og sælge økologiske afgrøder i andre lande, når vi på den måde kan hjælpe vore købere og sælgere til den bedste handel," siger han og fortsætter:

"Vi råder selv over et antal lastbiler og vil herudover benytte os af vognmænd, som i forvejen er godt kendte med dette arbejdsområde. Herved gør vi det nemt for de økologiske landmænd at handle med varerne og få dem flyttet i en fart - og til aftalt tid."

Overgaard vil være til stede på Roskilde Dyrskue samt ved LMO’s Øko-Plantetræf ved Hammel den 8.

juni.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle