Et nyt studie afslører, hvordan tøende arktisk tørv udleder store mængder dinitrogenoxid – en 'overset' drivhusgas, der er næsten 300 gange så potent som CO2. Det skriver Videnskab.dk
Tøende arktisk tørv udleder store mængder dinitrogenoxid eller lattergas som det mere kendte navn er – en 'overset' drivhusgas, der er næsten 300 gange så potent som CO2. Det skriver Videnskab.dk
I takt med at mængden af beviser for effekterne af de menneskeskabte klimaforandringer vokser, stiger forskernes forståelse af de mange efterfølgende processer, der kan forværre dem yderlfigere: De såkaldte positive feedbackmekanismer.
Positive feedbackmekanismer er de uønskede følgeeffekter af en varmere klode (en negativ feedbackmekanisme virker stabiliserende, mens en positiv feedbackmekanisme forstærker et udsving).
Én af disse positive feedbackmekanismer bliver dokumenteret i et nyt studie, der gransker udledningen af drivhusgassen dinitrogenoxid (N2O), som ligger gemt i permafrosten i den arktiske region.
Adskillige studier har rapporteret om de kæmpestore mængder af CO2, der ligger fanget i permafrosten i Arktis, og den risiko de udgør.
Kun få har set nærmere på den endnu mere potente slægtning, dinitrogenoxid , der er næsten 300 gange så kraftigt virkende som CO2 til at holde på varmen fra Solen og opvarme kloden.
Det nye studie viser, at udledningen af nitrogenoxid bliver fem gange større i takt med, at den arktiske jordbund tør op.
"Det er studiets hovedbudskab: Permafrosten udleder store mængder af dinitrogenoxid over store dele af Arktis, men der er kun ganske få målinger, der sætter tal på, hvor meget der bliver udledt," forklarer Carolina Voigt, der er hovedforfatter på studiet og ph.d.-studerende ved Institut for Biologi og Miljøvidenskab ved Universitetet i Østfinland, til Videnskab.dk.
Studiet har sat tal på, hvor meget N2O den arktiske tørv udleder. Tallene er baseret på analyser af indsamlede jordbundsprøver i Finsk Lapland. I laboratoriet ved Universitetet i Lund tøede Carolina Voigt og hendes kollegaer langsomt tørven op, mens de målte, hvor meget N2O der blev udledt.
Den optøede tørv udledte fem gange så meget af den potente drivhusgas som den frosne jordbund.
Selvom Carolina Voigt ikke var i stand til at estimere, hvor meget drivhusgas hele den arktiske region risikerer at udlede, kunne hun identificere de områder, der er mest sårbare overfor optøningen og derigennem også kilden til fremtidig udledning af N2O.
Dette område dækker helt op til 1/4 af hele den nordlige cirkumpolare permafrost region, der strækker sig fra det centrale Norge, henover Sibirien og hele vejen til Canada.
Ti procent af dette område – der dækker cirka 1,9 millioner km2 – består af tørvemoser med en jordbund, der ligner den, som Carolina Voigt indsamlede i Finland, og som hun identificerede som det mest sandsynlige hotspot for fremtidig N2O-udledning.
"Jordbunden indeholder et stort lager af Dinitrogen, der er udviklet i tørven, og som visse steder er flere meter tyk og mange tusind år gammel. I takt med at jordbunden tør op, bliver dinitrogenlageret gradvist udledt," forklarer Carolina Voigt, til Videnskab.dk.
Du kan læse resten af artiklen på Videnskab.dk: Store dele af Arktis kan udlede ekstremt potent drivhusgas
Opdateret: Vi har rettet en fejl. I den oprindelige version stod NO2 og nitrogenoxid – der skulle stå N2O og dinitrogenoxid
