Pakkerierne modtager i øjeblikket flere æg fra de danske producenter af økologiske æg, end de kan sælge. Derfor er flere producenter i en periode i stedet blevet bedt om at lave frilandsæg eller skrabeæg.
I de sidste måneder har de danske pakkerier modtaget flere økologiske æg, end de har kunne sælge.
Det betyder, at det er aftalt med en god håndfuld økologiske producenter, at de i en periode omlægger deres produktion til skrabeæg eller frilandsæg. Det fortæller sektorchef for Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen.
"Det er en usædvanlig situation", siger han.
Baggrunden er, at i takt med at buræg blev udfaset i detailhandlen i 2017 - 2018, lagde producenterne om til skrabe,- øko- eller frilandsæg.
Men salget af økologiske æg har ikke kunne følge med stigningen i produktionen. For hvor produktionen af økologiske æg i 2018 steg med 13,7 procent, steg salget til foodservice og detail kun med omkring 4,5 procent.
"Man troede flere ville købe økologiske æg, nu hvor buræggene stort set forsvandt. Men der er stadig cirka to ud af tre forbrugere, der køber det billigste", siger Jørgen Nyberg Larsen.
Salget af skrabeæg er steget
Efterspørgslen efter økologiske æg er altså ikke steget så meget, som man havde forventet.
I Danmark havde økologiske æg sidste år en markedsandel af salget til foodservice og detail på 29,7 procent, hvilket er det klart højeste i EU. Men branchen havde forventet en endnu større markedsandel, hvorfor der for tiden produceres flere økologiske æg, end der efterspørges.
Og det har fået pakkerierne til at indgå aftale med en god håndfuld ægproducenter om for en periode at omlægge produktionen.
For salget af skrabeæg og frilandsæg er steget med henholdsvis 30,5 procent og 16,9 procent..
"Summen af salget af bur- og nu skrabeæg ligger stort set uændret", siger sektorchefen.
Økonomi er en af de bærende grunde til, at pakkerierne beder producenterne om at lægge om.
"Man gør det for at optimere økonomien i hele kæden. Det koster mere at producere et øko æg, end det koster at producere skrabe- og frilandsæg, så man vil nødig lave for mange af de dyreste produkter, for alternativet er at sælge til ægproduktfabrikkerne til langt lavere priser", uddyber Jørgen Nyberg Larsen.
Betyder øgede slagtninger
En konsekvens af overskuddet er også, at man er begyndt at slagte de økologiske høner tidligere. Før producerede en høne gerne æg i 76 - 80 uger, mens de nu sendes til slagteri efter omkring 72 uger.
Sektorchefen tror dog ikke, at det kommer til at have stor økonomisk betydning for den håndfuld af producenter, der har måtte lægge om.
"Selvom de får mindre for deres skrabe- eller frilandsæg, så slipper de til gengæld for en række udgifter som økologisk opdræt eller økologisk foder. Men det er selvfølgelig træls ikke at få lov at producere det, man er gearet til", siger Jørgen Nyberg Larsen.
Et lyspunkt for ægproducenterne er dog, at pakkerierne har kunnet bruge overskuddet til at øge indsatsen på eksportmarkederne og skubbe til salget uden for Danmarks grænser. Jørgen Nyberg Larsen fortæller, at man nu har kunder i både Tyskland og Mellem- og Fjernøsten.
