Lidt udenfor Gudhjem ligger Melstedgård: En tidslomme, hvor årstallet er cirka 1880 - men hvorfor er det vigtigt at fortælle folk, hvordan landbruget så ud for (næsten) 140 år siden?
Ann-Britt Andersen er uddannet skolelærer, og kommer oprindeligt fra Roskilde - men i dag er hun en bondekone, som de levede på Melstedgård uden for Gudhjem for næsten 140 år siden.
Hun viser skoleklasser, turister og andre interesserede rundt på Melstedgård - en gård, som har stået mere eller mindre udrørt siden det sene 1800-tal.
"Jeg synes det er vigtigt at formidle historien på en levende måde - det her hus er indrettet efter det liv, man levede dengang. Det bliver meget virkeligt," siger Ann-Britt Andersen.
produktion i centrum
Den gamle gård er delt op efter arbejdet. Malkekælderen, bryggerset, køkkenet og bageoven er de centrale dele af huset.
"Tankegangen dengang var anderledes. I dag indretter vi vores hjem efter samtalekøkkenet, og så nogle små 'celler' - men dengang lavede man en produktionsvirksomhed. Arbejdet er i centrum, og så sover man, hvor der lige er plads," siger Ann-Britt Andersen.
kanonkuglesennep
I dag laver de faktisk stadig mad på Melstedgaard. De producerer mange af de retter, som er blevet fundet i gamle opskriftsbøger fra den tid . De er kendt særligt for deres sennep, som stadig laves på gammeldags manér: med en kanonkugle.
Selve gården var mellemstor for sin tid - seks hektar, som mest blev brugt til at brødføde de cirka 15 mennesker, som havde deres gang på gården.
"Den var ikke den største, men de havde det godt økonomisk. Man kunne, også dengang, sagtens have en stor gård med en dårlig omsætning," siger Ann-Britt Andersen.
Selvforsyningsdanmark
Forklaringen skal findes i den tid, vi befinder os i.
"Det her er selvforsynings-Danmark på sit højeste - før industrialiseringen, men da vi var aller dygtigst til at brødføde os selv og vores egne," fortæller Ann-Britt Andersen.
I selvforsynings-Danmark var man lige på gården - alle arbejdede, og alle spiste sammen.
"Der var ingen adel på Bornholm, så alle spiste sammen - gårdejer, pigerne og karlene. Der er heller ingen tegn på, at kvinderne spiste efter mændene," siger Ann-Britt Andersen.
LandbrugsAvisens journalister, Aske og Victoria, er på Danmarkstur i de næste par uger og er på jagt efter lokale fødevarer.
Stadig flere fødevarer sælger sig selv med, hvor de kommer fra. Men hvordan gør man lokale fødevarer til en god forretning, og hvad gør producenterne anderledes? Det er nogle af de spørgsmål de forsøger at få svar på. Læs mere i LandbrugsAvisen og hold øje med, hvor Aske og Victoria er i næste uge. Vi modtager gerne ideer til, hvor de skal dreje forbi.
