Pænt prishop for danske smågrise

Både den beregnede notering og puljenoteringerne for smågrise stiger i den kommende uge.

Der er prisstigninger på programmet i næste uge for danske smågrise.

Det gælder uanset, om grisene afregnes efter den beregnede notering eller puljenoteringerne hos SPF og Porc-Ex.

Den beregnede notering får lagt 14 kroner oven i noteringen, så den i næste uge lyder på 433 kroner. Det er årets højeste niveau.

Puljenoteringerne hos SPF og Porc-Ex fortsætter i lighed med de foregående uger med at være identiske - med den forskel, at de i næste uge stiger 20 kroner til 360 kroner.

Det er ikke årets højeste niveau, da puljenoteringerne tilbage i foråret pludselig gik over 400 kroner for siden at falde kraftigt tilbage.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle