Det at være landmand forbindes ofte med arbejde i døgndrift, en helt bestemt livsstil og et vist økonomisk pres. Men den tendens er allerede igang med at ændre sig, lyder det i debat på Svinekongressen.
Der er 60.000 elever til uddannelse på en årgang i Danmark. Ud af dem bliver 965 elever optaget på landbrugsuddannelsen, og kun 93 vælger svinelinjen.
Det svarer til at 0,15 procent af de dansker elever ender med at uddanne sig inden for svin, og tendensen er faldende.
Problemstillingen blev taget op på Svinekongressen, hvor et panel diskuterede mulighederne for at fastholde elever i branchen.
Et af argumenterne, der fandt holdeplads hos hele panelet, var, at det er på tide at acceptere en ungdom, der ikke nødvendigvis ønsker at være selvstændige producenter med gæld og mere end 37 timers arbejdsuge.
"Hvis vi vil beholde og tiltrække elever til landbruget, så er det os som ledere, der må ændre noget. Vi må forstå, at ungdommen ikke er, som vi var", lyder det fra svineproducent Dorte Bak Himmelstrup, der tror på, at man skal acceptere en ungdom, der vil blande landbrugskulturen med mere moderne livsstil.
”Vi forventer, at folk lever og ånder for landbruget, men vi skal respektere, at ungdommen også vil have et liv ved siden af. Man kan godt gå ind i landbruget med krop og sjæl i 37 timer om ugen og så have fri derefter. Det handler om, hvordan vi som ledere tilrettelægger de rammer, der gør det muligt og acceptabelt”, uddyber hun.
Virksomhedsstørrelse er vigtig
Den pointe fik medklang fra svineproducent og bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion Ulrik Bremholm, der også medgav at branchens struktur udvikler sig mod en anden arbejdsfordeling.
Større bedrifter gør det nemlig muligt at fordele arbejdet ud på flere hænder, er budskabet.
”I det at virksomhedsstørrelserne også ændrer sig, har det en indvirkning på at fleksibiliteten og respekten for hinanden. En stor bedrift har langt bedre mulighed for at lade sine medarbejdere dække hinandens vagter, uden at det ødelægger arbejdsflowet eller skaber interne udfordringer, som det ville på en bedrift med kun to til tre ansatte”, forklarer han.
Enig formand
LandboUngdoms formand Thorbjørn Westh Koefoed er er enig i, at man må tilgodese den nye tendens hos de unge, og han mener ikke, at det vil være til gene for branchen generelt.
”Er det et problem, at unge ikke vil være selvstændige? Vi får brug for de utroligt dygtige medarbejdere, der kan hjælpe med at tage sig af bedrifterne, når vi opbygger store produktioner med flere gårde", fortæller den repræsentanten for Danmarks unge landmænd og fortsætter.
"Jeg ser gerne, at den måde vi udvikler os på, er, at vi kan tilbyde nogle fantastiske stillinger, hvor folk kan få stort ansvar uden at arbejde i døgndrift. Så tror jeg sagtens at vi kan finde medarbejdere, der brænder for arbejdet, uden at de behøver give afkald på en masse i privatlivet eller forgælde sig”, er ønsket til fremtiden for LandboUngdom formanden.
