Da Finansloven var ved at være på plads, hev Dansk Folkeparti sælgerpantebrevsmodellen op af posen - og fik den med.
Der var flere gode nyheder til landbruget i finansloven for 2019, der faldt på plads i fredags, da regeringen og Danske Folkeparti endelig blev enige om, hvordan statens finanser skal fordeles næste år.
Det tiltag, der udløste den største glæde, var den såkaldte sælgerpantebrevsmodel, der skal lette generationsskifterne i landbruget, fordi sælger kan lave et lån til køber med sikkerhed i ejendommen og ikke skal betale skat med det samme - skatten bliver simpelthen udskudt, indtil afdragene på sælgerpantebrevet falder.
»Det har været en vigtig sag for Danske Folkeparti i, hvad der føles som en menneskealder, ligesom jeg har modtaget mange opfordringer fra erhvervet og gode Venstre-folk«, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) og fortsætter:
»Jeg mener, at modellen er en god idé, for når man har evnen, lysten og viljen til at løbe risikoen og starte som landmand, så løber man tit panden mod en mur, fordi det er svært at finde risikovillig kapital. Det håber vi at kunne løsne op for nu. Samtidig bliver det en relativ lille udgift for staten«.
Udgifterne bliver primært udskudt skat, men der er alligevel afsat 70 mio. kr. i 2020 til indfasning af modellen, står der i finanslovsforslaget.
Sidst i forhandlingerne
Sælgerpantebrevsmodellen kom ind i forhandlingerne om finansloven i 11. time, da de store linjer var på plads. Det fortæller Danske Folkepartis finansordfører, René Christensen.
»Modellen var den største af de små ting, vi (DF, red.) havde med ind til sidste del af forhandlingerne«, forklarer han og tilføjer:
»Det er flere år siden, jeg hørte om idéen første gang, men det har været svært at få opbakning til den«.
I tørkepakken fra september var det skrevet ind, at et udvalg skulle se på muligheden for at indføre modellen, og det var med til at bane vejen til finansloven, mener ordføreren.
Vil følge spændt med
René Christensen glæder sig over, at det lykkedes, og han vil nu afvente spændt, om sælgerpantebrevene vil blive taget i brug.
»Det er en frivillig ordning, og det er et supplement til at få gang i generationsskifterne. Men kan det bare løsne lidt op, er det en god ting«, siger René Christensen.
En anden, der har kæmpet for modellen i årevis, er fmd. i Sønderjysk Familielandbrug, Antoni Stenger. For ham var det en meget stor dag, da sælgerpantebrevene endelig kom på finansloven.
»At sælgerpantebrevsmodellen nu er på finansloven viser, at det nytter noget at kæmpe for en sag, hvis den er god, og man har sin argumentation i orden«, siger han.
Vækker begejstring
Også landbrugsordfører for Venstre, Erling Bonnesen, glæder sig over tiltaget:
»Jeg er meget glad og tilfreds med, at landbrugs- og fødevaresektoren således igen har fået plads på finansloven. Det er en understregning af, at vi i Venstre vil landbruget - ikke kun i ord, men også i handling«, siger han.
Hos LandboUngdom glæder man siger over sælgerpantebrevsmodellen.
»Vi er meget glade for, at der bliver lyttet til både de unge og de ældre i erhvervet, der har talt for den her sag«, siger formand Thorbjørn Kofoed.
Han tør ikke skyde på omfanget af handler, der kan blive sat i gang i kraft af lempelsen, men han kalder det et ’meget vigtigt tiltag’.
Modellen vil blive indfaset fra 2020. Det har ikke været muligt at få et skøn for, hvor mange Skatteministeriet regner med vil benytte ordningen, inden redaktionens afslutning.
