Pantflasker rykker ind blandt mælken

Fra januar 2019 vil der for første gang være pantflasker at finde på mejerihylderne.

Når plantedrikke fra Naturli' Foods midt i janaur rykker ind på mejerihylderne vil de komme i pantflasker.

Det skriver Naturli Foods i en pressemeddelelse.

I Naturli’ Foods vil vi gerne gå forrest på naturens vegne. Derfor har vi arbejdet hårdt for, at vores flasker blev en del af pantsystemet, og det er lykkedes! Det er første gang i Danmark – ja, første gang i hele verden, at plantedrikke kommer i pantflasker. Det er et vigtigt skidt i forhold til at komme plastic i naturen til livs",  siger Henrik Lund, direktør i Naturli' Foods.

Flaskerne bliver en del af det danske pantsystem og får en pant på 1,5 kr.

"Erfaringen viser, at pantsystemet gør en positiv forskel for naturen. Pant motiverer rigtig mange til genbrug. Desuden er plastflasken lavet af PET materiale, som også kan sorteres som plast på genbrugsstationen, hvis man ikke får afleveret sine flasker i butikken. Det er en stor og positiv gevinst i forhold til den traditionelle papkarton, som ryger til restaffald og bliver brændt", siger Henrik Lund.

Plastic Change håber andre bliver inspireret

Hos virksomheden Plastic Change har man gode erfaringer med pantordninger.

”Vores erfaringer med pantordninger er, at de både mindsker risikoen for, at produkterne ender som affald i naturen og samtidig skaber det mulighed for, at produktet kan genanvendes. Stor ros til Naturli’ Foods herfra”, kommer det fra Henrik Beha Pedersen.

Onsdag i sidste uge fremlagde regeringen 27 initiativer, der skal se plastik som en ressouce frem for affald. Et af initiativerne var fra1. januar 2020 at udvide pant- og retursystemet ved at indføre pant på juice og saft.

Målsætningen er at halvere danskernes plastikforbrug og et udvidet retursystem vil ifølge regeringen betyde, at yderligere 52 millioner stykker emballage årligt vil blive genanvendt.

 

Faktaboks

  • Flaskerne rummer 990 ml. Hvis det havde været 1 liter, var panten blevet 3 kr. Det kunne afholde en del fra at købe plantedrikkene.
  • Vejledende udsalgspris i butikkerne bliver 14,95 kr. for 990 ml.
  • De nye drikke er tilsat calcium udvundet af alger.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle