Paragraf 3: Først i 2022 kan de hårdest forbudsramte landmænd få vished

Blå blok fortsatte onsdag med at bore i, hvem der kan få erstatning eller dispensation ved et sprøjteforbud på paragraf 3-arealer. Svaret kommer til at blafre i vinden indtil juli 2022.

Spørgsmålene kredsede igen om kompensation, ekspropriation og dispensation onsdag ved et nyt samråd med miljøminister Lea Wermelin (S).

Det hele drejer sig om det sprøjte- og gødskningsforbud, regeringen vil indføre på paragraf 3-arealer, og som står til at blive vedtaget i næste uge.

I langt de fleste tilfælde vil der ikke medfølge en kompensation til de landmænd, der bliver berørt, men det kan komme på tale til de, der bliver "atypisk hårdt ramt", som ministeren formulerede det.

Oppositionen mener stadig, det er uklart, hvor hårdt ramt man skal være.

hvem kan få kompensation?

Konservatives Mette Abildgaard tog på samrådet udgangspunkt i en ung landmand, der står til at miste 50 ud af 150 hektar.

Her listede hun en lang række af spørgsmål, som hun mener endnu er ubesvarede for landmanden, og som han først kan få svar på, når forbuddet træder i kraft 1. juli 2022.

"Han ved heller ikke, om han blive eksproprieret eller kan få en dispensation, fordi det står ikke klart, hvornår man bliver tilbudt det ene eller det andet", sagde Mette Abildgaard, der gerne ville vide, hvad det dækker over, og fortsatte:

"Han ved, det beror på en konkret politisk vurdering, men han ved ikke, hvem der skal foretage den konkrete politiske vurdering, og hvilke kriterier der afgør, om man ryger i den ene eller anden kasse".

få hektar for de mange

Miljøminister Lea Wermelin holdt fast i, at sprøjte- og gødskningsforbuddet generelt ikke udløser en kompensation. 

Hun sammenlignede det med, når man indfører krav om affaldssortering hos virksomheder:

"Her skal virksomhederne tilpasse sig de nye regler, uden der bliver kompenseret for det", lød det fra ministeren og fortsatte:

"Langt de fleste bedrifter vil blive ramt på små arealer. 97 pct. vil blive berørt på mindre end fem hektar".

ikke en éngangsinvestering

Dansk Folkepartis Rene Christensen adresserede ministerens sammenligning.

"Her er ikke tale om en engangsinvestering, det er en del af landmandens produktionsapparat. Det er varigt, at han mister det foder", lød det fra ordføreren.

Fra flere af partierne lød det, at man måtte acceptere, at der med rød blok tegner sig et flertal i Folketinget til at stemme forbuddet igennem.

"Men er der ikke nogle steder, hvor ministeren kan give en håndstrækning til de landmænd, der sidder og ikke kender deres fremtid?", lød det fra Venstres Anni Mathiesen, der foreslog, at man lidt før 1. juli 2022 kan få svar på, om man har ret til kompensation.

kan først få svar i 2022

Flere gange gentog Lea Wermelin, at der er en politisk uenighed om, hvorvidt forbuddet er en god idé, men hun holdt sig fra at love afklaring til de hårdest ramte landmænd.

"Der kan kun træffes afgørelser (om kompensation, red.), når lovforslaget er trådt i kraft. Jeg vil gerne undersøge, om man kan sende sin information ind på forhånd, så man som landmand kan få en melding så snart som muligt", sagde ministeren.

Samrådet blev afrundet af Venstres Erling Bonnesen, der opfordrede ministeren til at invitere oppositionen på kaffe, så man kan drøfte, hvordan kompensationen kan foregå.

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle