Fredag har Landbrugsstyrelsen og en række interesseorganisationer holdt møde, hvor der er gjort status på dette års EU-ansøgningsrunde, hvor søgningen til nye bioordninger ikke levede op til forventningerne.
I sidste uge sluttede årets ansøgningsrunde for at få landbrugsstøtte fra EU endeligt, da det var fristen for at indsende ændringer til sine ansøgninger.
Der blev dermed sat punktum for den første ansøgningsrunde efter, at den nye landbrugsreform fra EU trådte i kraft ved årsskiftet. Som noget nyt, så var det i år muligt for landmænd at gøre brug af fem nye bioordninger, når man søgte om støtte.
Der var afsat 800 millioner kroner til de fem bioordninger, der også er kendt som eco-schemes, men
Bioordninger
Der er i øjeblikket fem danske bioordninger. De fem er:
1. Miljø- og klimavenligt græs – Støttesats 1.500 kr./ha.
2. Biodiversitet & bæredygtighed – Støttesats 2.740 kr./ha.
3. Varieret planteproduktion – Støttesats 615 kr./ha.
4. Økologisk arealstøtte - Støttesats: 870 kr./ha.
5. Ekstensivering med slæt - Støttesats: 3.526 kr./ha.
ordningerne viste sig langt fra så populære som ventet.
Netop bioordningerne fyldte dermed også en del på et statusmøde, som Landbrugsstyrelsen havde inviteret landbrugets interesseorganisationer til i dag i København.
Det fortæller Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, der var blandt deltagerne på det cirka to timer lange møde.
- I runde tal er der jo en manko på cirka 300 millioner kroner, så vi diskuterede, hvordan det kan være. Og hvad man kan gøre for, at det ikke gentager sig, siger han.
Fra Landbrug & Fødevarer var inputtet til mødet, at man fra myndighedernes side til næste års ansøgningsrunde i 2024 etablerer nogle flere bioordninger, og justerer i de nuværende ordninger, så de bliver mere attraktive for landmændene.
- Det kunne være anvendelse af nitrifikationshæmmere, brug af forskellige former for fodertilsætningsstoffer, som Bovaer, fremme præcisionsjordbrug. Altså ting der understøtter produktion, siger han.
Fra Niels Lindberg Madsen lyder det, at det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at en årsag til, at det halter med ansøgere til bioordninger, så er det i sær der, hvor handler om, at der skal tages mere jord ud af produktionen. I år er der nemlig også som noget nyt kravet om, at der på hver bedrift skal findes fire procent såkaldt ikke-produktive arealer, og derfor er mange interesseret i at skulle finde endnu mere jord at tage ud af produktionen.
- Og ja så er der selvfølgelig også spørgsmålet om at få udbredt kendskabet til ordningerne. I år lå de helt præcise regler jo først klar for landmændene og deres konsulenter, da de var langt med markplanlægningen for i år. Til næste år er kendskabet til reglerne formentlig større, siger Niels Lindberg Madsen.
Årsagen til at reglene kom så sent på plads kan i sær tilskrives udskrivelsen af Folketinget, og den lange periode, der fulgte efterfølgende med regeringsdannelse hen over efteråret og vinter sidste år.
God dialog
Fra Landbrugsstyrelsen lyder det fra vicedirektør Jon Simonsen, at der var tale om et vellykket dialogmøde fredag. Udover Landbrug & Fødevarer, så var også Økologisk Landsforening, Bæredygtigt Landbrug, DLBR, Seges og Økologisk Innovationscenter inviteret.
- Gennem en god dialog er vi i dag blevet klogere på, hvordan vi i fremtiden kan gøre ansøgningsrunden endnu bedre. Nu tager vi dagens gode inputs med i det fremadrettede arbejde med at forberede ansøgningsrunden 2024, siger Jon Simonsen i en skriftlig kommentar til mødet.
Ifølge Jon Simonsen er det efter det første år i den nye reformperiode med flere store ændringer, særligt afgørende at få afdækket erhvervets oplevelser og behov, der også kommer ind på udfordringerne med de nye bioordninger.
- Omstillingen til den nye landbrugsreform tager naturligvis tid. Vi har derfor som styrelsen en vigtig opgave med at udbrede kendskabet til blandt andet de nye bio-ordninger og understøtte erhvervet, sådan at flere vil søge bio-ordningerne næste år, siger han.
Årets ansøgningsrunde var i øvrigt i år præget af mindre kaos end tidligere, da fristen for at søge blev forlænget allerede tidligt. Desuden havde fødevareministeren garanteret, at nedetid i Landbrugsstyrelsens it-systemer, som før har givet udfordringer, skulle betyde, at fristen for at søge skulle forlænges tilsvarende.
Landbrugsstyrelsen har i år modtaget i alt 34.250 ansøgninger, siden ansøgningsrunden åbnede den 1. februar, og der er søgt grundbetaling til i alt 2,656 mio. hektar. Runden sluttede endeligt 23. maj, da det var fristen for at indsende ændringer.
