Partier kræver tungere minister for bordenden i landbrugsforhandlinger

Landbrugsforhandlingerne står i stampe, og derfor må der sættes en topminister til at lede forhandlingerne, mener Venstre og Enhedslisten.

Tålmodigheden med landbrugsminister Rasmus Prehn (S) er ved at være opbrugt for Enhedslisten og Venstre, der kræver en tungere minister for bordenden i landbrugsforhandlingerne.

Det siger henholdsvis Peder Hvelplund (EH) og Troels Lund Poulsen (V) til Altinget.dk, hvor partierne ønsker sig enten stats- eller finansministeren til at lede forhandlingerne.

"Forhandlingerne er i et dødvande, hvor der reelt ikke er sket noget. Det er ikke rimeligt, og det synes jeg heller ikke, at vi har tid til", siger Peder Hvelplund til avisen.

Forhandlingerne har været på sommerferie siden slutningen af juni, hvor fronterne var trukket hårdt op, efter LandbrugsAvisen afslørede nye beregninger af behovet for kvælstofreduktion.

Emneord

politik , Landbrugsaftale 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle