Pattegrise skal æde tørfoder drysset ud på gulvet
Forskere fra Aarhus Universitet vil i samarbejde med Seges og industrien udvikle et fodringskoncept, som kan sikre fravænning af grise uden brug af medicinsk zink og med lavt antibiotikaforbrug.

Et nyt fodringskoncept for smågrise, som kan sikre fravænning af grise uden brug af medicinsk zink og med lavt antibiotikaforbrug.

Det er målet for et stort tre-årigt projekt med start 2019, som ledes af Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab og udføres i samarbejde med Seges, Vestjyllands Andel samt Hamlet Protein, skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Fravænningen er nemlig en kæmpestor udfordring for smågrisene, da deres tarmsystem og udskillelse af fordøjelsesenzymer er tilpasset mælk.

Smågrisene tilbydes oftest tørfoder 8-14 dage før fravænning, men kun et fåtal af grisene æder betydende mængder.

I praksis betyder det, at grisene ved fravænningen brat overgår fra mælk til tørfoder, uden at grisenes mavetarmkanal og enzymsystem er udviklet tilstrækkeligt til at fordøje og absorbere de mere komplekse plantebaserede makronæringsstoffer.

Tørfoder fra todages alderen

Idéen med det nye koncept er at introducere tørfoder til pattegrisene ved at drysse det på gulvet fra en automat allerede fra todages alderen.

”På denne måde udnytter vi grisenes nysgerrighed og naturlige rodeadfærd, og de vænnes tidligt til at optage tørfoder og når op på et højt foderindtag, før de skal fravænnes.

Samtidig ”trænes” enzymsystemerne i grisenes mavetarmkanalen, så de er klar til at fordøje tørfoderet efter fravænning”, fortæller seniorforsker og leder af projektet, Mette Skou Hedemann fra Institut for Husdyrvidenskab. 

Optimal fordøjelighed af protein og stivelse

Det er vigtigt, at fravænningsfoderet er optimalt sammensat, og især er foderets indhold af biotilgængelige aminosyrer afgørende for dyrenes vækst.

I forsøget på at udnytte dyrenes fulde vækstpotentiale, vil projektet optimere proteindelen og anvende højtfordøjelige proteinkilder med optimal aminosyresammensætning.

Dette kan blandt andet opnås ved at kombinere mælkeprotein og forarbejdet, letfordøjeligt sojaprotein, så en maksimal andel af proteinet absorberes og udnyttes, mens andelen af ufordøjet protein reduceres.

Stivelsesfordøjeligheden er det andet kardinalpunkt, da denne er kompromitteret de første par uger efter fravænning.

Fravænningsfoderet er grisenes første møde med stivelse. De har ikke tidligere haft behov for at producere stivelsesspaltende enzymer (amylaser), og lav sekretion af disse enzymer til tyndtarmen er sandsynligvis den primære årsag til den lave stivelsesfordøjelighed.

Optimal formaling og varmebehandling kan gøre stivelseskornene lettere fordøjelige, men effekten af varmebehandlingen vil variere med stivelseskilden (hvede, byg, havre etc.), og projektet vil afdække den optimale behandling af en række stivelseskilder.

”Ufordøjet stivelse og protein udgør et letomsætteligt substrat for mikrobiotaen og kan danne grobund for patogene mikroorganismer, som øger risikoen for diarré hos smågrise.

Derfor vil vi i projektet øge den samlede ernæringsmæssige værdi af foderblandingen ved at forarbejde stivelseskilden og sojaprotein, og dermed maksimere stivelsens og proteinets fordøjelighed og tilgængelighed", siger Mette Skou Hedemann.

Nyt foderprodukt skal på markedet

I projektet vil der blive arbejdet med en forbedret processering af sojaprotein ved hjælp af en forfordøjelse med nye og flere typer enzymer og forbedrede procestekniske tiltag.

Dette forventes at øge proteintilgængeligheden og hastigheden af proteinfordøjelsen og derved give et bedre produkt end dem, der findes på markedet i dag.

”Problemstillingen vedr. fravænningsdiarré er kompleks, og derfor er løsningen det også. Der er næppe et enkelt næringsstof eller tilsætningsstof, som kan gøre udslaget.

En grundlæggende præmis for dette projekt er, at et bedre match mellem grisens behov, udviklingstrin og evne til fordøje foder kan reducere forekomsten af fravænningsdiarré”, siger Mette Skou Hedemann.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle