Pernille skal lære at lave farmors legendariske høst-æbleskiver

Selvom en ny generation har overtaget Flintegaard, skal de gamle høst-traditioner bevares.

28-årige Poul Faurholt har overtaget familiebedriften Flintegaard som 3. generation i rækken. Han har to søskende, lillebror Per Faurholt på 23 år og Pernille Faurholt på 25 år.

Og mens Poul driver selve landbruget videre, har Pernille overtaget tjansen med at skulle lave farmors høstæbleskiver.

"Når vi er færdige med høsten, så får vi altid farmors æbleskiver, men siden farmor gik bort for to år siden, har jeg arvet den opgave. Sidste år da jeg lavede dem for første gang, smagte de godt, men resten af familien sagde, at de smagte jo ikke helt som farmors, så i år håber jeg, at ramme smagen bedre", siger Pernille Faurholt.

Far er stadig med i driften

Flintegaard driver 360 hektar planteavl med tilhørende svinebedrift. Det har været et tidligt generationsskifte i denne omgang, for de tre voksne børns far er kun 55 år.

Han kan derfor heller ikke holde sig fra bedriften, som han nu er en daglig del af sammen med Poul Faurholt.

"Mig og min lillebror Per blev også tilbudt at overtage bedriften, men det skulle bare være Poul, der gjorde det. Han har villet være landmand, siden han kunne gå. Men vi andre har stadig et forhold til bedriften som familie", siger Pernille Faurholt.

Familien holder tæt sammen

Per og Pernille Faurholt bor kun 1,5 kilometer i fugleflugt fra familiebedriften. Alle tre søskende er nemlig tæt knyttede, og ville helst ikke bo længere væk fra hinanden. I høsten bruger de endda endnu mere tid sammen.

For udover æbleskiverne, så hjælper Pernille gerne til med høstmaden, mens Per kommer og høster med i marken.

"Jeg er skolelærer kun fire kilometer fra fødehjemmet - vi er alle sammen helst lidt tæt på hjem", siger Pernille Faurholt.

Den fjerde generation i familien er da også kommet til verden i form af Poul Faurholts datter, Signe på 10 måneder. Hun ser godt nok ikke ret meget til sin far i løbet af høsten, så hun er lige med en tur i mejetærskeren, hvor han høster hveden.

Med de indsendte billeder deltager Pernille Faurholt i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle