Pesticidrester i fødevarer: Danmark og Rumænien er dukse

Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har undersøgt pesticidrester i fødevarer fra EU samt Norge og Island.

Danmark er på en delt førsteplads for EU samt Island og Norge i disciplinen "færrest mulige pesticidrester i de producerede fødevarer." Det viser en ny rapport fra EFSA (Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet), skriver Grovvarenyt.

Undersøgelsen omfattede 55.253 prøver af fødevarer produceret i EU-lande samt Norge og Island. Prøverne blev udtaget i 2013.  Færrest pesticidrester var der i fødevarer fra Danmark og Rumænien, idet ca. 84-85 af prøverne fra de to lande slet ikke indeholdt pesticidrester, og ingen af prøverne havde overskridelser af grænseværdierne.

For undersøgelsen som helhed blev der fundet rester fra ét pesticid i 18 procent af prøverne og rester af to eller flere pesticider i 27,3 procent af prøverne.

Undersøgelsen konkluderer, at fundene af pesticidrester ikke truer forbrugernes helbred, skriver Grovvarenyt.

Emneord

pesticider

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle