Pløjefri landmænd vil hive CO2 ud af atmosfæren og lagre den i jorden

Det er en meget stor fejltagelse, at landbrugets muligheder for at hive CO2 ud af atmosfæren og lagre den som livgivende kulstof i jorden helt er udeladt i debatten om, hvordan vi skal tackle den globale opvarmning, lyder det fra FRDK.

"Hvis verdens landmænd ændrer deres dyrkningsmetoder, kan der lagres lige så meget kulstof i jorden, som alle verdens biler, busser, fly og skibe udleder".

Sådan lød en artikel fra Ingeniøren tilbage fra januar, hvor forskerne bag et nyt studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports. 

Studiet pegede på, at omdannelsen af naturlandskaber til landbrugsjord og den efterfølgende dyrkning siden industrialiseringen har øget indholdet af drivhusgasser i atmosfæren næsten lige så meget som afbrændingen af fossile brændsler.

Og det giver genlyd hos Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK, hvor man mangler at se initiativer, der støtter op omkring det.  

"Vi er enige i, at udledningen fra jorden skal stoppes hurtigst muligt. Ikke kun for at mindske den globale opvarmning, men i lige så høj grad for at forhindre, at alverdens landbrugsjord over tid forvandles til ufrugtbar ørken", lyder det fra henholdsvis formand og næstformand i foreningen Henrik Terp og Søren Ilsøe

"Det er nemlig sådan, at enhver udledning af CO2 fra landbrugsjorden samtidig er et skridt væk fra en frugtbar jord".

Udledningen til atmosfære fra jorden er tårnhøj

Det er en kendsgerning, at menneskelig foretagsomhed gennem de seneste århundreder har ført til udledning af cirka 1.850 milliarder ton CO2 fra jord og planter til atmosfæren.

Fra brugen af fossile brændsler er der tilsvarende udledt cirka 1.250 milliarder ton CO2. Altså er der udledt cirka 50 procent større mængde CO2 til atmosfæren fra jord og planter end fra afbrænding af fossile brændsler.

Video: Derfor købte landmand et 800 år gammelt slot 19. maj · 09:00

Modsat øger lagring af CO2 i landbrugsjorden jordens frugtbarhed samtidig med, at der høstes en række andre, meget positive gevinster.

Det gælder betragtelig øget biodiversitet i agerlandet, øgede og stabile udbytter, fastholdelse af vand og næringsstoffer til planterne, langt mindre forurenende erosion og sundere afgrøder, der giver sundere fødevarer.

"Det kan i høj grad undre, at 301 danske forskere, hvoraf nogle endda er tæt på landbruget, helt undlader at nævne denne lavthængende frugt, som internationalt hedder Conservation Agriculture", lyder det fra de to formænd med henvisning til dyrkningssystemet, hviler på tre principper;

Nemlig at jorden bearbejdes minimalt, at jorden året rundt er dækket af afgrøde eller afgrøderester, og at der aldrig dyrkes samme afgrøde to år i træk, med mindre det er en flerårig afgrøde.

"I FRDK, som er en forening med over 500 medlemmer i Danmark, Sverige, Norge og en række andre lande, vil vi meget gerne være med til at sikre kloden mod den truende temperaturstigning ud fra mottoet om, at sund jord giver sunde afgrøder", lyder det fra formændene.

"Vi mangler bare at se initiativer, der støtter en sådan udvikling i praksis. Hvor er de forskere, politikere og politiske partier, som vil støtte op om det, vi landmænd kan og vil i den henseende?"

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu