Få styr på fremstillingsprisen og pas på forbruget, lyder rådet.
Altså, det er jo mig, der er ene-aktionær i virksomheden. Hans Chr. Carstensen griner lidt over spørgsmålet om, hvorfor han ikke bare finder noget andet at lave, når nu han kun hiver en driftslederløn og ikke en direktørløn ud hver måned.
»Jeg arbejder for at bygge en sund bedrift op, der helst skal vokse i værdi. Men jeg har besluttet mig for, at jeg skal have det samme, som en driftsleder får, for passe min egen bedrift. Lidt mindre, når priserne er dårlige. Jeg er bevidst om, at min bedrift er en forretning, og vores levestandard skal ikke ændre sig voldsomt, selv om vi i en periode tjener penge«.
Billig investering
Hans Christian Carstensen er ikke selv faldet for fristelsen for blindt at investere nogle af pengene i sin bedrift.
»Vi tager tingene i opløbet og har ikke kørt en nedslidningsstrategi, mens priserne var i bund. Min plan er, at jeg skal investere halvdelen af det, som jeg afskriver. Men jeg er meget bevidst om, at alt det, vi gør, skal kunne betale sig. Vi har f. eks. ombygget et opsamlingsrum, så vi kan producere 1.500 flere smågrise om året. Det har kun kostet os 100.000 kr.«.
»Jeg er også meget bevidst om, hvad vi skal bruge vores tid på. Indtil for nylig havde vi en slagtesvinestald til alle brok-grisene. Men det kan slet ikke betale sig for os. Og for vort vedkommende kan det bedst betale sig at lade maskinstationen udføre en stor del af markarbejdet«.
»Til gengæld har jeg brugt flere penge i år på at få lavet nogle regnskabsanlyser, så jeg kender min fremstillingspris, der er 329 kr. for en 30 kilos gris og 123 kr. for en tønde korn. Det er de vigtigste tal«.
