Plads til meget mere gedemælk

Spørgsmål: Bliver der produceret mest ko-mælk eller mest gedemælk i verden?

Svar: Gedemælk.

Det er Verner Sønderby, der både stiller og besvarer spørgsmålet. Og han har en pointe:

Der er et enormt behov for gedemælk i verden.

»Se på Holland: De har masser af producenter med op til flere tusinde geder, der sælger mælk til omkring seks kroner pr liter,« siger han og vurderer, at der er plads til hundrede mælkeproducenter i Danmark.

Mælken sælges som mælkepulver i lande, hvor der er mere tradition for gedemælk end komælk.

Det kan ske, at Verner drømmer om selv at investere i et mælkekondenseringsanlæg. Men det ved han nu godt er en drøm.

Mere realistisk er samarbejde med andre producenter af gedemælk om at få produceret mælkepulver.

Selvgjort

På Øselund er det de tidligere svinestalde, der danner en væsentlig del af rammen om produktionen af gedemælk.

Foderbordet er lavet ved, at de gamle spalter med håndkraft er pillet op, lagt oven på hinanden og fyldt med beton.

Hårdt arbejde men billigt

I starten var svinestalden et problem, fordi der var for lidt luft-udskiftning, og fordi Barbara og Verner havde fået at vide, at gederne helst skal have en konstant temperatur på 18 grader.

Langt vigtigere er det imidlertid, at der hele tiden er frisk luft. Ellers får gederne lungebetændelse.

»Og bliver en ged først syg, er det svært at kurere den,« er det Verner og Barbaras erfaring.

Eksemplet viser også, hvor svært det i Danmark er at få rådgivning om geder.

»Der er ingen, vi kan spørge. Og de råd, vi kan få, kan vi få meget bedre i udlandet,« siger de.

Barbara er da også med i en tysk erfagruppe for at blive dygtigere til geder.

Hvorfor ikke satse

Verner har et andet perspektiv.

»Hvorfor er vi i Danmark så dårlige til at se de muligheder, der er. Der var jo mange steder, hvor man kunne producere gedemælk, og hvis afsætningen er der rundt om i verden, var det da oplagt at tage fat på,« mener han.

Godt kød svært at sælge

Det var oplagt at benytte handyrene til kødproduktion.

Ude i stalden går stadig en del beviser på, at det ikke kan lade sig gøre, selvom gedekød er at sammenligne med vildt - og er sundt.

Men de han-geder, Verner og Barbara er ved at opdrætte, bliver alt for dyre at sælge som kød. Alene slagteomkostningen løber op i 300 kroner pr. dyr.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle