Det får alvorlige konsekvenser, hvis man begrænser naturbeskyttelsen, lyder det fra flere kritikere. Det fortæller DR Syd.
Det kommer til at gå ud over naturen, hvis regeringen beslutter at fjerne arealer fra listen over særligt beskyttede naturområder – de såkaldte Natura 2000-områder.
Sådan lyder det fra kommuner, miljøforkæmpere og lodsejere, der er forundrede over, at regeringen vil slanke de arealer, der udgør Danmarks særligt beskyttede naturområder.
Det skriver DR Syd.
Det drejer sig om 28.000 hektar, som Miljøstyrelsen i efteråret pegede på som områder, der godt kunne fjernes fra listen over Natura 2000-områder, uden det vil gå ud over værdifuld natur.
Det forslag har nu været i offentlig høring, og Miljøstyrelsen har modtaget hele 1.400 høringssvar.
Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdelinger i Tønder, Esbjerg, Varde og Fanø har for eksempel sendt en samlet bekymring for området ved Vadehavet.
Det passer nemlig ikke, at områderne smertefrit kan fjernes af beskyttelsen, mener blandt andre Søren Vinding, bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening på Fanø.
"Hvis de områder bliver taget ud af naturbeskyttelse, så kan det komme til at gå endnu værre for de arter, som man har brugt som udpegningsgrundlag. De kan gå endnu mere tilbage, end de gør i forvejen", siger han til DR Syd.
Søren Vinding mener ikke, at der er nogen tvivl om, at fuglelivet på Fanø vil blive fattigere, hvis forslaget bliver vedtaget.
"Samtlige af de arter, man har villet beskytte ved udpegningerne af arealerne for 25 år siden, er stort set i tilbagegang. På Fanø er der 14 arter, som skal beskyttes, og det er kun to af dem, der har en stabil bestand. Den tilbagegang vil helt sikkert blive forøget", mener han.
Misforstået hensyn
Det er især områder, der i forvejen er opdyrkede marker, som Miljøstyrelsen vurderer, kan tages ud af beskyttelsesordningen. Men det er et misforstået hensyn til landbruget, at man fjerner naturbeskyttelsen.
Det mener Henrik Bertelsen, der er landmand i Vejen.
Han kan se frem til at miste støttekroner, hvis nogle af hans marker ryger af den beskyttede liste.
Hvis markerne ikke længere er beskyttet, så bliver det for dyrt at passe på naturen, mener Henrik Bertelsen.
Han siger til DR Syd, at forslaget kan betyde, at flere landmænd bliver nødt til at ty til traditionelt landbrug, hvor de bruger gødning og sprøjtegift.
"I mange tilfælde er det faktisk udpegningerne af beskyttede områder og de tilhørende støtteordninger, der gør det muligt for os at lave en drift, der understøtter naturudviklingen", mener han.
Ikke uden god grund
Ifølge Erling Bonnesen, der er Venstres miljøordfører, så er meningen med forslaget at få ryddet op, så man undgår, at der er arealer, der er beskyttet, uden at der er en god grund.
"Vi skal have Natura 2000-områder der, hvor der er en særlig natur, der skal beskyttes i overensstemmelse med de regler, der gælder for området. Det skal ikke være alle mulige andre kriterier", siger han til DR Syd.
Miljøstyrelsen mener selv, at de faglige vurderinger har været rigtige. Men styrelsen vil nu tage stilling til de mange høringssvar. Det fortæller Helle Pilsgaard, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, til DR Syd:
"Hvis der er data, som vi ikke har haft kendskab til eller set anderledes på, så må vi se på det igen. Men som udgangspunkt mener vi, at der er faglig argumentation for de forslag, vi er kommet med".
