Plantearter og ukrudt bliver nemmere at lære at genkende

Det er svært at finde vår-brandbæger på marken om vinteren. Det er en udfordring, når elever og kursister skal tage sprøjtecertifikat og lære at identificere et væld af arter uden hjælpemidler. Fremtiden er digital, og det er en stadig større del af det materiale, som Seges Forlag tilbyder fremtidens landmænd, også. Derfor har Seges Forlag lavet portalen »Plantekendskab« med 2.000 billeder af forskellige plantearter, skadevoldere og kulturplanter.

 

Hjælp til eksamen

»Plantekendskab« er målrettet alle undervisere og elever og kursister på landbrugsskoler og AMU-centre, der tager sprøjtecertifikat og derfor skal lære at identificere en række ukrudtsarter, skadedyr, kulturplanter og sygdomme uden brug af hjælpemidler.

»Problemet for lærerne er, at de ikke altid kan finde levende materiale til prøverne i de forskellige stadier ude på marken på det tidspunkt, kurset finder sted, og det kan være meget tidskrævende at rende rundt og lede efter dyr og planter. Så derfor har vi stillet den her billeddatabase til rådighed med en masse billeder i høj kvalitet, som eleverne kan bruge til at træne deres evne til at identificere arterne,« fortæller forlagsredaktør på Seges Forlag Lise Majgaard Mortensen.

Et digitalt pensum

Portalen fungerer sådan, at læreren kan oprette et hold og tildele pensum til eleverne. Her kan hun så vælge mellem 250 arter, hvor der er 2-10 billeder af hver art i forskellige stadier. Når læreren har valgt pensum til holdet, kan eleven selv træne de forskellige arter og tage en prøveeksamen, hvor systemet vælger 25 vilkårlige billeder fra pensum i vilkårlig rækkefølge. Læreren kan også sørge for at »gemme« billeder, som eleverne først får at se til eksamen.

Faktaboks

IT-programmet

  • Portalen »Plantekendskab« rummer et træningsmateriale og en billeddatabase med omkring 2.000 billeder af plantearter og skadevoldere i forskellige stadier.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle