Planteavler: Hestebønne sanerer og er en fortrinlig forfrugt

Af Henrik Hauggaard-Nielsen, professor, og Rikke Lybæk, lektor, begge Roskilde Universitet

Vi er på besøg hos Hans, der er økologisk planteavler. Vi vil undersøge, hvilke fordele der er ved dyrkning af bælgplanter, her hestebønner, i sædskiftet, og få kendskab til de eventuelle udfordringer, der måtte være.

Som forskere er vi tilknyttet et stort projekt, der skal fremme dyrkningen og brugen af bælgplanter i EU, men vi mangler viden om hvad danske landmænd egentlig tænker om det.

PRØVER SAMDYRKNING AF HESTEBØNNER OG HVEDE

Hans har i alt 250 hektar jord i omdrift, samt yderligere omkring 100 hektar, herunder skov, der bruges til jagt.

Han har været landmand i mere end 20 år og har de sidste fem år dyrket 40-50 hektar hestebønner i sit sædskifte.

"Det er selvfølgelig vanskeligere at dyrke hestebønner end kløvergræs, det siger sig selv. Men jeg får en bedre pris", siger Hans og fortsætter:

"Hestebønner er følsomme overfor konkurrence, når væksten begynder, og senere kan der komme chokoladebladplet og lus."

Til spørgsmålet om, hvilken dyrkningsteknik han har valgt lyder det:

"Jeg sørger for at holde en rækkeafstand på ca. 27,5 cm, så planterne ikke er fugtige, og kan tørre. Det mindsker svampeangreb, og så renser jeg for ukrudt to gange."

Hans eksperimenterer tillige på et mindre areal med samdyrkning af afgrøder, fx hestebønner og vårhvede, fordi det reducerer presset fra ukrudt og skadedyr, ifølge Hans.

Det kan dog være vanskeligt at forudsige andelen af henholdsvis hestebønner og hvede ved høst. Han har solgt høsten til svineproducenter uden efterfølgende sortering. Men ved afsætning til en lokal foderstof kræver det en sortering, og det er forholdsmæssigt dyrt.

"Det er bøvlet at forhandle med de større og større foderstofvirksomheder, og egentlig ville jeg helst sortere og rense selv og kun sælge rene partier. Men udstyret koster penge, og min revisor synes jeg skal passe lidt på investeringskontoen i disse lidt vanskelige år", siger Hans.

Hans har endnu ikke afgjort, hvor stort et areal med samdyrkning han vil etablere.

NY SÅMASKINE TIL RÆKKEDYRKNING

På trods af revisorens gode råd og vejledning har Hans for nylig købt en Cameleon-såmaskine til brug for et system med rækkedyrkning og radrensning. Det virker rigtig godt, selv om han ikke var tilfreds med egne handelstalenter, da indkøbsprisen blev fastlagt.

Hans vurderer, at begrænsningen i N-tilførsel som økolog er en medvirkende årsag til et lavere sukkerindhold i hestebønnerne - hvilket til gengæld betyder, at fx luse -og svampeangreb er lavere her end i en konventionel mark.

Hestebønner er både vigtig i forhold til sanerende effekter i forbindelse med sygdomme og skadedyr, men også som en forfrugt, der sammen med kløvergræs, byg eller havre, hvede og rug, udgør sædskiftet hos Hans.

Hans bruger typisk ingen gødning det første år, efter at hestebønnerne er høstet.

"Der er behov for mere viden om forfrugtsværdien blandt danske landmænd, og ikke kun i forhold til tilførsel af kvælstof, men også det lavere sygdomstryk", påpeger han.

Priserne på hestebønner er i de seneste år steget, og kvaliteten er blevet bedre, så forretningen er mere profitabel nu end for blot to-tre år siden. Idét han både kan tørre og opbevarer hestebønnerne på sit lager, er Hans ikke nødsaget til at skille sig af med fugtige bønner til en lav pris.

GOD PRIS FRA LOKALE MÆLKEPRODUCENTER

Vi er nu nået til laden, hvor Hans opbevarer og tørrer sine hestebønner via naturlig ventilation til omkring 14 procent vandindhold, hvorved de er lagerstabile. Bønnerne ligger i et bjerg i laden, og man aner lige tørrekanalerne stikke ud forneden.

Den bedste pris får Hans hos lokale mælkeproducenter, som han samarbejder med. Han understreger, at danske landmænd burde øge deres samhandel omkring hestebønner - det være sig i forhold til dyrkning af eller salg af proteinfoder til kvæg og svin.

Hertil kommer, at kvaliteten af hestebønner som nævnt er højnet de senere år.

"Der er kommet bedre sorter til Danmark, og de høstes ikke kun om vinteren nu, som nogen landmænd tror. Men stadigvæk bør man udvikle på nogle sorter, der er endnu tidligere og bedre tilpasset det danske klima", påpeger han.

Dernæst understreger han, at mindre brug af gødning og lavere tryk fra ukrudt og skadedyr i efterfølgende afgrøder ikke er en del af afgrødens driftsregnskab. Hvis effekterne også på det samlede økonomiske billede kunne blive mere synlige, ville flere landmænd, ifølge Hans, begynde at dyrke hestebønner i fremtiden.

Efter besøget spekulerer vi på, hvorfor danske landmænd ifølge Hans ikke har større fokus på hestebønners forfrugtsværdi, sanerende effekt i sædskiftet og andre fordele? Er der andre årsager, barrierer, vi skal søge efter?

Dette er fjerde artikel i serien Dyrk dit eget Protein. De tre første artikler kan læses her:

Slut med soja: Professor vil sætte skub i dyrkning af hestebønner og kløvergræs

"Grisene vokser lidt langsommmere på hestebønner - men kødprocenten er bedre"

Mælkeproducent: Hestebønner giver masser af foder på lager - en god fornemmelse