Planteavler: Jeg graduerer svampemidler i hveden som et forsøg

Hans Sørensen, planteavler ved Kerteminde, svarer på månendes spørgsmål om graduering i Landmandspanelet i fagmagasinet MARK. Læs svaret her, og se alle fire landmænds svar i det nye nummer af MARK, der udkommer i næste uge.

Hvordan bruger du præcisionsværktøj?

 

Hans Sørensen, Kerteminde, 520 hektar og 14.000 slagtesvin:

»Vi arbejder hårdt på at få vores systemer til at spille sammen. Det lykkedes ikke, da vi ville graduere udsædsmængden ved etableringen af vårsæden.

Vi håber, at det lykkes til efteråret. Ved at graduere udsæden håber jeg, vi får en mere ensartet plantebestand over hele marken.

Vi graduerer også på andre på andre fronter.

Vi graduerer kun gødningen ved den sidste tildeling i vinterhveden. I vinterhveden laver vi i samarbejde med Seges stor skalaforsøg, hvor vi graduerer svampemidlerne ved den afsluttende spiltsprøjtning på henholdsvis faneblad og aks.

Vi kører med CropManager, som man skal betale for. Fordelen ved CropManager, sammenlignet med CropSat, er, at vi undgår at skulle overføre data via et USB-stik.

Det giver meget mere fleksibilitet, og det gør det let og hurtigt at lave ændringer. Det giver mig også mulighed for at lave ændringer hjemmefra, mens der er en ansat, der kører i marken«.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.