Planteavler med 600 hektar: Analyse har barberet kvart mio. kr. af maskinomkostninger
En maskinanalyse hos Michael Madsen har synliggjort omkostninger, der med fordel kunne spares væk. Maskinparken er trimmet, så der på et år er sparet 400 kr. pr. ha. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet MARK, december 2015.

3.000 kr. pr. hektar har længe været niveauet for Michael Madsens maskinomkostninger inkl. arbejde, gyllekørsel etc. Og det lyder da ikke slemt.

Alligevel fik han i 2014 år lavet en maskinanalyse over bedriften Vihøjgård ved Skive, hvor han dyrker 600 ha og har 850 søer med salg af 30 kgs grise.

»Maskinanalysen har været en spændende proces, hvor jeg fik god sparring fra en ung initiativrig teknikrådgiver, Søren Trads Møller fra LMO. Den viste, at der burde skæres nogle maskiner væk og investeres i andre.

Efter trimningen har jeg sparet 400 kr. pr. ha på 600 ha. Det overrasker mig, at vi så hurtigt kan sænke omkostningerne ved at være målrettet - og beholde samme kapacitet. Så jeg kan sikkert komme længere ned,« siger Michael Madsen.

Analysen viste, at han burde gå en traktor ned ved at sælge tre og købe to nye - lettere brugte. Plus sælge teleskoplæsseren, halmpresseren og ploven. Og det gjorde han. Så maskinomkostningerne for 2016 er på godt 2.600 kr. pr. ha.

Ud med plov og halmudstyr

»Vi har afsat halm på kontrakt i mange år, men analysen viste, at det var for dyrt i forhold til, hvad vi fik for det. Så ud er røget teleskoplæsser og halmpresser. Sammen med de mange timer vi har brugt på at vende og rive halm i efteråret, der i forvejen er presset vejr- og tidsmæssigt.

Det er en stor lettelse at være fri for. Efter vi for tre år siden gik over til pløjefri dyrkning, er vinduet til at harve, sprøjte og harve igen inden såning ikke ret stort. Så her er det også en stor fordel ikke at skulle bøvle med halm,« fortæller han.

Den otte-furede plov var mere eller mindre overflødig efter overgangen til pløjefri dyrkning. Han havde beholdt den, fordi det pløjefrie system var forholdsvis nyt, og han skulle stadig pløje før spinat.

»Men analysen viste, at det var for dyrt at beholde ploven. Så var det bedre at leje til lidt pløjning.«

Ind med brugte maskiner

I stedet for de tre traktorer, der skulle sælges, købte han to brugte i bytte, en JD7230 og en JD8360.

»Det er for dyrt at købe helt nye maskiner. De billigste traktortimer er, når de er 2-7 år gamle. Så vi køber dem let brugt og sælger dem, når de har kørt 6.000 timer,« siger Michael Madsen.

Han er tryg ved en brugt maskinpark, da hans markmand er uddannet smed og holder alle maskinerne.

Han har alle 291 hektar inden for tre kilometerMark Fredag 14. december 2018 · 12:11

»Vi kører selv gylle ud, men maskinanalysen viste, at det ikke er billigere end at leje. Det overrasker mig. Vi fortsætter dog for at udnytte traktorerne, som kører 6-800 timer pr. år. Det er svært at få mere på.

Vi kører også lidt sne og grise til slagteri m.m. for at forbedre traktorøkonomien. For jeg vil nødig nøjes med to traktorer,« siger han.

Og han lægger ikke skjul på, at det næste, der ryger, er gyllekørslen, hvis der skal spares mere. Det er bøvlet og arbejdskrævende.

Regnet på nye investeringer

Michael Madsen har i 2015 fået lidt mere jord ind og har netop fået lavet en opfølgning på analysen, hvor der er regnet på nyinvestering af såsæt og mejetærsker plus udskiftning af den gamle traktor.

Tre scenarier for nyt såsæt er sammenlignet:

  • Scenarie 1 er uændret drift.
  • Scenarie 2 er køb af en 6-meter kombi strip-till såmaskine.
  • Scenarie 3 er køb af en 4-meter kombi strip-till såmaskine. Begge er målrettet pløjefri drift, og kan placere gødning og så og harve. Så han sparer en harvning plus tid og brændstof.

»De tre scenarier koster næsten det samme. I dag er maskinomkostningerne 2.690 kr. Scenarie 2 er på 2.719 og scenarie 3 på 2.699 kr. pr. ha.

Jeg vil være ked af en 4-meters såmaskine, i dag har jeg en 6-meters, da det er vigtigt for mig at have nok kapacitet og være rettidig. Så hvis jeg får det energitilskud for gødningsplacering, jeg lige har søgt, vælger jeg en 6-meter. Og får jeg det ikke, skubber jeg investeringen. Jeg vil hellere vente på den rigtige maskine, og de sidste to meter koster faktisk ikke så meget mere« siger Michael Madsen.

I anlysen indgik også en sammenligning af køb af en eller to mejetærskere, da den gamle MF38 fra 1989 skal udskiftes. En mejetærsker må maks. have 140 høsttimer pr. år for at have nok kapacitet og rettidighed, ifølge hans rådgiver.

Hvad har maskinanalysen så givet Michael Madsen alt i alt?

»Jeg har fået trimmet maskinparken og luget ud i det, der ikke var rentabelt. Jeg har fået et godt beslutningsgrundlag og en fast strategi for, hvornår maskiner skal udskiftes, og at de skal købes let brugte, 2-3 år gamle.

Analysen har også givet arbejdsro fra pengeinstituttet, den har de været rigtig glade for. Man kan trække mange tal ud af et regnskab, men det er ikke det samme som at få en samlet analyse.«

Artiklen blev første gang udgivet i fagmagasinet Mark Special, nr. 2, 2015.

Faktaboks

Daværende maskinpark

  • 3 traktorer: JD 8360R, 400 hk fra 2012 + JD 7230R, 230 hk fra 2013 + JD 8530, 330 hk fra 2008
  • 1 marksprøjte, JD 740, 4.000 liter, 24 meter
  • 1 såmaskine, Väderstad Rapid, 6 meter med gødningsplacering
  • 1 stubharve, Väderstad Cultus 6,2 meter
  • 2 mejetærskere, Claas Lexion 580, 30 fod rotor fra 2008 og MF38, 20 fod rystermaskine fra 1989
  • 1 sneglevogn, Montenegro 14 ton og 2 kornvogne (20 og 30ton)
  • 1 gyllevogn Samson PG25, 25 ton, 24 m bom, 7,5 m nedfælder
  • Afgrøder: 132 ha vinterhvede, 178 ha vårbyg, 76 ha raps, 90 ha vinterbyg, 24 ha spinat, 28 ha rug, 75 ha pasningsaftale. JB 4-5.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.