Planteavler ud til fjord: Vi har sat ekstra timer af til at holde svaner væk fra markerne
Blog fra planteavlsbedriften: Driftsleder Thomas Madsen har opprioriteret indsatsen mod især svaner, der trækker ind på markerne fra fjorden. Lige nu er 38 fugleskræmsler i aktion.

Af Thomas Madsen, HSH Agro - fortalt til Stig Bundgaard

Siden grågæs og især svaner sidst i september rykkede ind på de cirka 300 hektar, som vi har liggende ud til fjorden, har vi brugt mange kræfter på at holde dem væk med skræmsler.

Jeg vil tro, at vi bruger 4-6 timer om ugen på at flytte skræmsler og overvåge fuglene.

Jeg startede her på bedriften 1. april sidste år, og jeg har valgt, at vi i denne sæson skal gøre mere ud af at skræmme svaner og grågæs væk end tidligere år.

FLYVENDE DUEHØGE VIRKER FOR OS

Jeg vil skønne, at der ca. 2.000 fugle ad gangen inde på markerne. Det er et stort antal, og får de lov, bliver de på markerne hele tiden, måske afbrudt af kortere perioder. Jo koldere, det er, jo oftere kommer de ind fra fjorden.

Jeg forventer, at vi vil have problemet hele vinteren og foråret, indtil der kommer gang i plantevæksten.

Det, der virker godt for os, er fugleskræmsler i form af fiberstænger, som fastholder en snor med en figur af en duehøg, der ligger og flyer rundt. Vi har 38 fugleskræmsler lige nu.

Bare det, at skræmslerne er der, betyder, at svaner og grågæs trækker væk, og så bliver vi selvfølgelig nødt til at flytte skræmslerne hver 14. dag, alt efter hvor fuglene så slår så sig ned. Det er en løbende proces at sikre sig, at fuglene ikke slår sig fast ned.

Derudover har jeg lige indkøbt en gaskanon med timer for at se, om det kan hjælpe til. Kanonen skal skyde med forskellige intervaller, så fuglene ikke vænner sig til lyden. Kanonen vil jeg placere på de marker, jeg kan se fuglene viser interesser i at trække over på.

Gåse-invasion: Forskere vil give grovædende gæs et "spisekammer" 7. januar · 08:59

Vi har tidligere prøvet at opsætte plader, der ligner en hund eller en person. Men pladen står stille, og virker fint de første tre-fire dage, hvorefter fuglene finder ud af at det er fake.

RAPS RAMMES HÅRDERE END HVEDE

Vi døjer især med svaner og gæs i vinterrapsen, som rammes hårdere end fx hvede. De spiser hjerteskuddet i rapsen, og det koster, for så udvikler planten jo ikke de frø, den skal.

Vi skal virkelig holde øje og være opmærksomme, for det er utroligt hvad fuglene kan nå at spise bare hen over en weekend.

Et af problemerne med svanerne er, at de - i modsætning til gæs - har fået så meget fred, så de slet ikke er sky, når de ser mennesker eller biler. Derfor kræver det temmelig meget tid og energi for os at komme ud og få dem op at flyve.

Vi er ude i marken hver anden dag for at tjekke, at fuglene ikke sidder marken. Hvis det er fugtigt japper de rundt med fødderne, og det kvæler simpelthen vores korn. Derefter flyver de måske over i rapsmarkerne og spiser hjerteskuddet. Når rapsen er vokset til og er tilpas høj, fortsætter de videre til frøgræsmarkerne.

Fuglene har været her hver sæson i mange år. I år er rapsarealet dog større end normalt med 125 hektar, heraf er 67 hektar samlet i et stykke ud mod fjorden, og derfor vil det gøre ekstra ondt.

Som eksempel kan jeg nævne, at vi har erfaret, at en grågås kan have op til 300 gram frø fra en frøgræsmark i maven. Sidder der 200-300 gæs i en mark, kan det altså blive til mange kilo frø. Dette er en god grund til, at jeg valgt, at vi bruger ekstra kræfter i år på at få fuglene ud at flyve, og selvfølgelig helst finde andre græsgange.

Fuglene skal vide, at der er aktivitet på markerne, og at de ikke har fred til bare at spise løs. For får vi først en dårlig afgrøde, går det ud over strukturen i jorden, og den blive mindre veldrænet - og så kommer vi ind i en ond cirkel.

Faktaboks

Thomas Madsen

  • Blogger for Mark Plus
  • HSH Agro ved Hadsund, markbrug ejet af tre bedrifter, heraf to med svineproduktion, fælles maskinpark 
  • Driftsleder siden 1. april 2018
  • Fire fastansatte, inkl, driftsleder, plus ekstra 2-3 ansatte i høstsæsonen
  • 1.350 hektar agerjord, 300 hektar er JB 2-3 og resten lavbundsjord og god lerjord
  • Hvede og vinterbyg til foder, 160 ha alm. rajgræs, vårbyg, 25 ha hestebønner, 150 ha crimpet majs til sofoder, vinterraps, kartofler (bortforpagtning af areal)
  • Hvert år sås direkte uden pløjning på ca. halvdelen af arealet, typisk før raps, 1. årshvede og evt. 2. årshvede
  • Aftager gylle fra de to ejendomme med svin, vandingsmulihed for 70 ha

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.