Plantebrug går i arv - husdyrbrug overtages af andre

Planteavlere regner med at kunne sælger bedriften til en søn eller datter. De fleste grise- og mælkeproducenter tror på, at køberen bliver en uden for familien.

Fordelt på de tre store driftsgrene med mælk, grise og planter som speciale, er det er planteavlerne, der forestiller sig, at gården skal gå i arv til en søn eller datter. Tre ud af fem planteavlerne siger således i LandbrugsMediernes store spørgeundersøgelse blandt medlemmerne i L&F, at de forventer, at en søn eller datter overtager, mens det samme kun gælder for hver fjerde af mælkeproducenterne og hver sjette af griseproducenterne.

At forestillingen om, at gården skal gå i arv til et barn, er mere udbredt hos planteavlerne end hos husdyrproducenterne kan skyldes, at planteavlen generelt er mindre arbejdstungt end husdyrbrug og derfor kan passes ved siden af et job uden for landbruget.

Det bliver nok en anden

At der sjældent står en søn eller en datter klar til at overtage gården, når den engang skal sælges, er tydelig, når man kigger på landbrugene som et hele. Højst sandsynligt bliver gården afhændet til en anden landmand, når dagen oprinder.

Med 53 pct. er det godt halvdelen af de adspurgte, der svarer, at gården nok skal sælges til en anden landmand. Knap en tredjedel - 31 pct. - svarer, at det enten er en søn eller datter, der skal overtage. De resterende mener, at køberen nok enten er en ekstern investor (12 pct.) eller en ansat (4 pct.).

Lige på og hårdt

En af dem, der slet ikke er i nærheden af at tænke overdragelse er 31-årige Andreas Grud fra Løkken. Alligevel har han gjort sig nogle tanker om, hvordan det skal foregå. Og ikke mindst, hvordan det ikke skal være. Han fortæller:

"Som udgangspunkt forventer jeg ikke, at mine to piger på 5 og 8 år vil overtage gården. Får de lysten, er det en mulighed. Vi har en ejendom med god harmoni og bygninger i god stand. Det vil vi fortsætte med at have, så den er attraktiv for næste mand. Jeg har ingen ide om, hvem der skal købe den. Men et ønske er nok til en medarbejder med nogle år på gården, så den kan blive kørt godt videre".

"Vi overtog selv gården efter en konkurs. Jeg startede søndag d. 1. maj, hvor der var en vikar om morgenen, der viste mig, hvad han vidste. Det var lige på og hårdt".

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle