Plantefars får dumpekarakter hos forbrugerne

Forbrugerne efterlyser bedre og flere plantebaserede fødevarer.

Det er moderne, og nogle forbrugere har eksperimenteret med plantefars og grønne koteletter af forskellig herkomst. Men en ny forbrugeranalyse foretaget for Danish Food Innovation af Teknologisk Institut viser, at  der skal bedre smag og mere variation af plantebaserede alternativer til animalske fødevarer.

Konklusionen er meget tydelig. Alternativer til kød, mælk og ost smager ikke af nok, så det er sværere at skære ned på de animalske fødevarer. 

Analysen er lavet på baggrund af svar fra 268 personer fra en forbrugerdatabase, hvor de på forhånd har tilkendegivet, at de interesserer sig for fødevarer, plus nogle var meldt til via sociale medier.

208 kvinder og 60 mænd deltog, fordelt over forskellige aldersgrupper. 22 procent var vegatarer eller veganere. Forbrugerne blev spurgt, om de havde intention om at skræe ned for deres kødforbrug, og det har næsten 70 pct.

Lever ikke op til forventninger

Tæt på 80 pct. svarer, at de har oplevet plantebaserede produkter, der ikke lever op til deres forventninger, især hvad angår smag og konsistens.

Og næsten 70 pct. af de forbrugere, som fortsat spiser kød, ønsker at skære ned på deres kødforbrug. Men vaner, manglen på inspiration og smagen er de vigtigste årsager til, at det ikke sker.

Der kan ifølge undersøgelsen med fordel arbejdes med både råvarer, forarbejdsmetoder og helt nye måltidsløsninger.

"Vi ved, fødevareindustrien er i fuld gang, men det hører med til billedet, at der skal yderligere fokus på nye råvarer, forarbejdsmetoder, udvikling og test af smag og konsistens - og innovative måltidsløsninger, siger centerchef Anne Louise Dannesboe Nielsen, Teknologisk Institut.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle