Planteformand: En tredjedel af landbrugsjorden står på spil - konsekvenserne er katastrofale

Kravene om at reducere N-udledningen vokser, og der mangler godkendte virkemidler.

Samfundet må lave miljømålene om. Ellers får det katastrofale følger for landbruget, for målene er nærmest umulige at nå. Det slog Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer Planteavl, fast i sin beretning på årsmødet i Herning tirsdag.

"Uanset om vi får alle de virkemidler, vi peger på, og uanset om vi får lavet alle de kollektive vådområder og minivådområder, kan vi ikke nå de miljømål, der er i vandplanerne, uden at det får katastrofale konsekvenser", sagde han og fortsatte uden at trække vejret:

"Der er stadig udskudt 6.200 ton kvælstof til 3. planperiode (fra 2021, red.), og hvis vi ikke får lavet om på målsætningerne, taler vi om udtagning af en tredjedel af det samlede landbrugsareal på landsplan".

Udfaldet mod miljømålene kom efter, at Torben Hansen havde konstateret, at miljømål pludselig blev fremrykket til 2021. Da da der mangler godkendte virkemidler, betyder det en tredobling af de frivillige efterafgrøder til 380.000 hektar, hvilket kan blive overordentligt svært at nå.

"Det betyder, at der er store dele af landet, der vil få krav på over 50 procent efterafgrøder. Vi har endda set ekstreme tilfælde på sædskifter, hvor der er krav på op til 110 procent efterafgrøder. Det er jo helt vanvittigt!", tordnede Torben Hansen.

Han kalder det fuldstændig urimeligt med de krav.

"Det er uden fagligt grundlag og med urimeligt kort varsel. Mange af markplanerne er allerede lagt, og ensidig brug af efterafgrøder virker ikke, og vi har nået grænsen for, hvad der praktisk kan etableres selv i et normalt år", sagde han.

Samtidig pegede han på, at landbruget blev lovet flere virkemidler i Landbrugspakken.

"Fakta er, at vi har fået færre", sagde han.

Emneord

Plantekongres 2020 , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle