Landbrugsaftale: "Nu ligger der en kæmpe opgave for det offentlige i at få sagsbehandlingen til at fungere, så vi kan få lavet de vådområder", siger Torben Hansen, formand for L&F Planteproduktion.
En "second opinion" med en opdateret vurdering af kvælstofindsatsen, lovning om et servicetjek af efterafgrøderreglerne, og mulighed for at undgå flere krav om efterafgrøder.
Det er nogle af de positive elementer i den nye landbrugsaftale, som Landbrug & Fødevarers planteformand Torben Hansen hæfter sig ved dagen derpå.
Han er ikke mindst lettet over, at den nye landbrugsaftale har fokus på kollektive virkemidler som minivådområder og udtagning af lavbundsarealer frem for på målrettet regulering med krav om flere efterafgrøder.
Fjern barrierer
Nu gælder det om, at myndighederne tilvejebringer den nødvendige effektivitet til at få sat handling bag beslutningerne, understreger han.
"Det er rigtig glædeligt, at vi slipper for at få flere tons ind i den målrettede regulering. Vi skal have flere værktøjer ind i de kollektive virkemidler, men vi skal også have sat fart i implementeringen af dem, vi allerede har. Det nytter ikke, at lange sagsbehandlingstider og IT-systemer forhindrer os i at få lavet vores vådområder", siger Torben Hansen.
"Der ligger en kæmpe opgave for det offentlige i at få det her til at fungere".
Status hvertandet år
Det fremgår af landbrugsaftalen, at der hvert andet år - som en 'miljøgaranti' gøres status på fremdriften i de kollektive virkemidler.
Garantien indebærer, at "såfremt den forudsatte kollektive kvælstofindsats på 1.500 tons kvælstofreduktion ikke kan løses ved frivillige virkemidler, gennemføres regulering med kompensation".
Der gøres status i 2023-2024 og i 2025-2026. Aftaleparterne drøfter i den forbindelse finansiering, hvis der
viser sig behov for at justere kvælstofindsatserne.
Desuden er der i aftale-teksten et par vigtige og centrale linjer i tråd med Torben Hansens pointer:
"Aftaleparterne anerkender, at miljøgarantien forudsætter en effektiv sagsbehandling i de relevante myndigheder".
Bekymret for innovation
Et bekymringspunkt i aftalen er i følge Torben Hansen, at landbrugsaftalen vil tage et årligt beløb på 75 mio. kroner om året fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug til brug for Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Mindst halvdelen af fondens midler skal øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.
"Det er et stort beløb og et skud for boven i vores fondssystem. Jeg frygter, det kan udfordre innovationskraften på Seges - jeg ville ønske man kunne have fundet en anden finansiering", siger Torben Hansen.
Han glæder sig dog overordnet over, at landbrugsaftalen giver danske landmænd mulighed for at producere og innovere.
"Men udfordringerne er gigantiske, det skal ingen være i tvivl om".
Opdatereret: Afsnit om, at miljøgarantien i følge landbrugsaftalen forudsætter effektiv sagsbehandling hos myndighederne er tilføjet.
