Planteformand: Hektarafgiften skal op, hvis planteavlen skal reddes

Landbrugsaftalen lægger beslagt på promilleafgifterne, der plejer at finansiere en god del af innovationen i planteavlen.

Der var dystre ord fra Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer Planteproduktion, da han aflagde beretning på årsmødet onsdag, der blev afholdt virtuelt. Landbrugsaftalen fra oktober lægger nemlig beslag på en stor del af de penge fra promilleafgiftsfonden, som Seges Innovation normalt bruger til at udvikle løsninger på erhvervets udfordringer, især den miljørettede innovation. Formanden varslede derfor højere afgifter direkte fra planteavlerne.

"Vi bliver nødt til at hæve afgiften på 2 kr. pr. hektar, som bliver opkrævet af rådgivningen", lød det fra formanden.

Ifølge Torben Hansen lyder et forsigtigt gæt, at der vil forsvinde cirka 30-40 mio. kr. som skal dækkes ind. I dag bidrager tokronen med i alt 3,5 mio. kr. Reelt mangler der altså 15-20 kr. pr. hektar. Han forudser dog, at det vil blive svært at dække hele det mistede beløb med en øget afgift.

"Markafgiften kan ikke hæves voldsomt, så der må samtidig findes andre løsninger", sagde han.
Promilleafgiftsfonden har ellers de fleste indtægter fra pesticidafgifter betalt af landmændene. Men regeringen har med landbrugsaftalen øremærket en meget stor del af disse penge til klimaprojekter (100 mio. kr.) og plantebaseret kost (75 mio. kr.).

Selv om det også kan være interessant bekymrer det Torben Hansen, at der vil mangle penge til 
Pengene har for eksempel været brugt til konsekvensberegninger af kvælstofregulering, til undersøgelser der kan sikre at man fortsat kan bruge round up, reglone, prosulfocarb, til udvikling af tidligt sået vintersæd eller præcisionsjordbrug som alternativ til efterafgrøder osv. Noget der fortsat skal udvikles. 

"Vi vil blive sat skakmat i forhold til den grønne omstilling, hvis vi ikke handler", understregede Torben Hansen.

Emneord

plantekongres 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle