Sen bearbejdning af marker med efterafgrøder kan ødelægge næste års vårsæd, mener Torben Hansen.
Landbruget har fået udsættelse med at så efterafgrøder til 3. september, og det kan nu gå hen at blive et problem for næste års vårsæd. Det mener Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer Planteavl.
Udskydelse af fristen for at så er fin nok. Men sammen med udsættelse af fristen følger i dag fra Landbrugsstyrelsen et krav om, at markerne med efterafgrøder først må bearbejdes 3. november, hvilket også er en udskydelse. Desværre kan den sene bearbejdning af markerne skade næste års vårsæd, fordi jorden typisk vil være vådere, end hvis man kan pløje eller harve efterafgrøden op 14 dage tidligere.
»Det kan meget nemt gøre, at såbedet ikke bliver lige så godt til vårsæden, og et dårligt såbed giver også dårligere udbytter«, siger Torben Hansen.
Tørke blev til regn
Dispensationen til at så efterafgrøderne 14 dage senere kom i sidste uge, hvor tørken havde hærget i måneder og det ikke gav mening at så efterafgrøder i markerne. De ville ikke kunne spire og DMI’s prognose lovede mere tørke. Siden er der de fleste steder kommet så meget vand, at efterafgrøderne kunne komme i jorden, og landmændene har også flittigt kørt i marken, fordi det er en fordel at så tidligst muligt forudsat altså at jorden er så fugtig, at efterafgrøderne kan spire.
Kæden hoppet af
Torben Hansen er meget skuffet over, at fristen for at bearbejde markerne er udsat uanset om man så før eller efter den oprindelige frist 20. august. Han mener, at landmænd, der har sået inden 20. august også skulle have lov at bearbejde markerne tidligere, mens han kan acceptere at dem, som sår efter fristen også skal bearbejde jorden senere.
»Jeg fatter ikke hvad de har gang i, kæden er hoppet helt af. Det må være en misforståelse. Vi står og råber på fleksibilitet, og så kommer der sådan et krav«, siger han.
Han peger på, at landmændene netop har gjort, hvad der er bedst for miljøet ved at så tidligt, da det viste sig muligt, i stedet for bare at vente. Derfor bør de ikke straffes med at skulle pløje efterafgrøderne op 14 dage senere.
»Det her er datotyranni. Det ville være ganske enkelt at sige, at dem, som sår efter 20. august sender en mail til Landbrugsstyrelsen om, hvor mange hektar, det handler om, mens resten kan pløje markerne til tiden«, siger han.
Arbejder på mere fleksibel ordning
Det har ikke været muligt at tale med Landbrugsstyrelsen, men enhedschef Louise Piester skriver i en email:
»Vi har efter ønske fra landmændene udskudt den oprindelige frist for såning af efterafgrøderne, og det medfører også en senere destruktionsdato. Vi har ikke mulighed for at lave individuelle regler for hver bedrift, men Miljø- og Fødevareministeriet arbejder på en mere fleksibel model, der forhåbentlig kan implementeres næste år«.
DF: Det er for ringe
Lise Bech, landbrugsordfører for Dansk Folkeparti, blev meget overrasket over at det er endt sådan, at landmændene først må pløje markerne 3. november.
»Det er virkelig for ringe. Ingen kunne forudsige, at regnen kom, så landmændene kunne så, og det er jo godt, at de gør det nu i stedet for at vente. Jeg er overrasket over, at man er så ufleksibel, at man siger, at de ikke må bearbejde jorden til tiden. Jeg har ringet til ministeren og jeg har bedt Landbrugsstyrelsen om et notat. For hvis skyld tror de, vi har Landbrugsstyrelsen? Den er til for landmændene«, siger hun.
