Plantekonsulent: Sne og frost presser forårsarbejdet - men lidt fordele er der

Jo senere vi kommer i jorden, jo mindre udbytte kan vi forvente. Men der er jo ikke noget vi kan gøre, lyder det fra plantekonsulent.

De relativt lave kuldegrader og sne, der præger Danmark i øjeblikket risikerer at forsinke forårsarbejdet og i værste fald gå ud over udbyttet.

"Det her vejr udsætter jo forårsarbejdet og det kan blive problematisk senere på sæsonen. Jo senere vi kommer i jorden, jo mindre udbytte får vi. Det gør også, at man rundt omkring får et større arbejdspres når først man kan gå i gang", siger Planteavlskonsulent hos LMO, Ole Møller Hansen til landbrugsavisen.dk.

Han mener også, at der er ved at være nogle velvoksne gyllebeholdere rundt omkring så der bliver travl med at få kørt ud når først jorden er klar til det.

Bar frost værst

Både jord og planter er mest udsat, hvis man bor i et område, hvor der er frost men ikke sne.

"Her i det østjyske har vi heldigvis lidt sne liggende, men vi ved jo, at det kan gå hen og koste livet for vintersæd, der er etableret lidt sent, " siger Erik Sandahl, planteavlskonsulent, også hos LMO.

Men det er for tidligt at sige endnu

Ikke udelukkende negativt

Men frosten er ikke udelukkende negativt for forårsarbejdet.

"Det kan jo gøre at vi får løsnet lidt på nogle at de strukturskader jorden har fået på grund af det våde vejr i efteråret", siger Óle Møller Hansen.

"Frosten får jorden til at sprække og falde fra hinanden og det løsner den jo lidt op. Desuden er der nogle sneglearter, der ikke overlever den her kulde så det kan vi også godt lide, " siger Ole Møller Hansen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.