Sponsoreret af Gjensidige

Podcast: Når vi skilles på gården - "Det var ensomt og tomt"

Næsten halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Hvordan påvirker livet som selvstændig landmand ægteskabet – og omvendt? Lyt med i podcasten, hvor vi taler med en tidligere selvstændige landmand, som blev skilt for 3 år siden.

Carsten Romsøe Rohde mødte sin ekskone igennem arbejdet. De var fra starten et godt team, var sammen om arbejdet og passede dyrene sammen.

”Det at være sammen om et landbrug, altså et fælles projekt, det er en unik ting, når det kører. Lige så dræbende kan det være, når det ikke kører”, konstaterer Carsten.

For mange kan en skilsmisse få knusende konsekvenser. Man mister det menneske, som står en allernærmest og de ting man har sammen: huset, børnene, dyr eller venner. Det efterlader et tomrum og det kan være en sej kamp at kæmpe sig op igen.

Den kamp bliver ikke nemmere, når man er selvstændig landmand. Ens arbejde er en hel livsstil og kontoret er selvsamme hus, man spiser, sover og lever i. Pludselig står man alene.

Den tidligere selvstændige landmand Carsten blev skilt for anden gang for 3 år siden. Han bor nu alene på sin gård, hvor han tidligere har haft en økologisk slagtesvineproduktion og tilhørende planteavl.

I podcasten Når vi skilles på gården, kan du høre svineproducenten Carsten fortælle om sin skilsmisse.

Lyt til podcasten ved at afspille direkte her:

Du kan også høre podcasten direkte i din podcast app eller i iTunes på din iPhone eller iPad. Klik her: Lyt til landbruget - LandbrugsMedierne

LIVET SOM SELVSTÆNDIG KRÆVER SINE OFRE

I de 7 år Carsten og hans ekskone var gift, mærkede han tydeligt, at det krævede sine ofre i ægteskabet og familielivet at drive et omfattende landbrug. Selvom parret elskede hinanden, blev det stressende liv som selvstændig landmand og en manglende opholdstilladelse afgørende for, at de to til sidst blev skilt. 

Når man er selvstændig kører det jo hele tiden i baggrunden: hvad med kassekreditten? hvad med høsten

 

Ekskonen er fra Ukraine og fik igen og igen afslag på sin ansøgning om permanent opholdstilladelse. Hun skulle hvert eneste år genansøge om en midlertidig opholdstilladelse. Det var psykisk nedbrydende aldrig at vide om hun kunne få lov til at blive i landet eller ej.

Han mener, at situationen havde set anderledes ud, hvis han havde haft et almindeligt arbejde.

”Det ville have været noget helt andet. Man er jo på hele tiden, selvom man er hjemme. Når man er selvstændig kører det jo hele tiden i baggrunden: hvad med kassekreditten? hvad med høsten””, siger Carsten.

GIFTE MÆND LEVER 7 ÅR LÆNGERE

Danmarks Statistik påviser i en undersøgelse fra 2010 at landbruget er en af de brancher, hvor ægteskaberne er mest holdbare. Men selv de stærkeste bånd kan slides op med tiden. Når det sker, kan det have direkte betydning for helbredet. Danmarks Statistik estimerer at gifte kvinder lever 5 år længere end ugifte. Gifte mænd lever hele 7 år længere, end de mænd, der bor alene.

Få gode råd til et sikkert og sundt liv på landet her på Gjensidiges LandbrugsLiv eller følg LandbrugsLiv på Facebook og få inspiration og råd til livet på landet året rundt.

Emneord

sponsoreret , Gjensidige , podcast , når vi skilles på gården

Forsiden lige nu