Ny formand for plantefond: Vi er ikke et elitært projekt for det døende Irma-segment

Kvaliteten af plantebaserede fødevarer skal blive meget bedre, ellers skræmmer det kunderne væk, mener den nyudnævnte formand for 'Fonden for Plantebaserede Fødevarer', Marie-Louise Boisen Lendal.

Vil du lytte til vores podcasts fra din mobil, kan du finde dem her:

Spotify              Google Podcast (til android)              Apple Podcasts (til iPhone)

’Fonden for Plantebaserede Fødevarer’ har fået en formand, og hun er ikke i tvivl op, hvad en del af fondens formue på 700 millioner kroner skal bruges på. Nemlig at understøtte arbejdet med kvaliteten på og smagen af de plantebaserede fødevarer.

 - Der skal nye og bedre produkter på markedet. De produkter, der findes i dag, er helt klart for ringe. Hvis du spørger mig, smager de simpelthen for dårligt. Og det går ikke, for det skræmmer forbrugerne væk fra det grønne alternativ, siger Marie-Louise Boisen Lendal, der er gæst i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.

Hun vil have fat i de mange frem for de få:

-  Jeg er blevet udpeget, fordi jeg netop ikke vil have, at det skal blive sådan et elitært projekt, som det døende Irma-segment kan overtage. Hvis vi for alvor skal flytte noget, skal vi have fat i de mange, i masserne, og få dem til at spise mere plantebaseret, siger hun.

Hør flere episoder