Podcast: Han bevarer husdyrgener, som man vil sukke efter en dag

Moderne avl skaber effektivitet, men indsnævrer den genetiske variation, som kan blive værdifuld, når man står og mangler den, mener Stig Rosencrone von Benzon. Han bevarer gamle racer.

Vil du lytte til vores podcasts fra din mobil, kan du finde dem her:
Spotify               Google Podcast (til android)          Apple Podcasts (til iPhone)   

Når der er under 1.000 individer af en race, er det en truet race, og når der er under 100 er den særdeles truet. Stig Rosencrone von Benzon har formået at opbygge bestande af en række gamle racer af danske husdyr, så de kommer over 100-individsgrænsen. 

Jysk Kvæg, RDM-1970, Klitfår,  Gamle Danske Landhøns, Dansk Landand er bare nogle af de truede racer, han arbejder med på Oregaard Bevaringscenter på Fyn. Flere af racerne er har været tæt på udryddelse og mere sjældne end truede dyr, som panda, tiger og næsehorn nogensinde har været.

I podcasten fortæller han blandt andet om, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at gemme en portion sæd i frysen, når det gælder husdyr, som løbende tilpasser sig omgivelserne i forhold til modstandskraft mod sygdomme med mere. 

LandbrugsAvisen og Stig Rosencrone von Benzon tager lytterne en tur ind i herregårdens gamle stuer og ud til de lokaliteter, hvor dyrene går i dag og for mange arters vedkommende plejer natur.

Velkommen til et nyt afsnit i serien 'En arbejdsplads på landet'. Spænd lyttebøfferne og tun ind på podcasten, når du er ude at køre en tur eller sidder i din foretrukne lænestol. 

Og hør hvorfor det er så vigtigt at bevare gamle racer. 

Foto: Stig Rosencrone von Benzon